- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
416

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen, Jens, f. 1812, Gaardmand og Politiker - Jensen, Jens Andreas, s. ovfr. S. 411 - Jensen, Jens Arnold Diderich, f. 1849, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1855 imod Fællesforfatningen og 1866 imod den gjennemsete Grundlov,
sluttede sig 1870 til det forenede Venstre, men viste altid
Sindighed og Selvstændighed i sin Stemmegivning. Af Folketinget
valgtes han 1857 til Rigsraadet (indtil 1863). Endelig var han 1878-86
Landstingsmand. Skjønt han aldrig var særlig fremtrædende,
nød han dog stor Tillid og øvede ikke ringe politisk Indflydelse
(var 1870-76 Medlem af Venstres Bestyrelse). Ligeledes har han
været Medlem af Bestyrelsen for Svendborg Amts Landbosparekasse
siden 1869 og for den sydfynske Jærnbane siden 1876. – J. ægtede
1841 Ane Hansdatter (f. 1814), Datter af Gaardfæster Hans Jørgensen.

Folkeblad f. Svendborg Amt 23. Okt. 1891.

Emil Elberling.


Jensen, Jens Andreas, s. ovfr. S. 411.


Jensen, Jens Arnold Diderich, f. 1849, Søofficer.
J., født 24. Juli 1849 i Flensborg, Søn af Kjøbmand og Fabrikejer Hans J.
(f. 28. Juni 1816 d. 21. Maj 1876) og Johanne Magdalene f. Ahlers
(f. 7. Marts 1811 d. 23. Dec. 1881), blev Sekondlieutenant i Marinen
1871, Premierlieutenant 1873 og Kapitajn 1886. Efter nogle Togter
med Marinens Skibe 1871-74, bl. a. til Vestindien, gjennemgik
han 1874-75 Stabsafdelingen af Hærens Officersskoles ældste Klasse
for at uddanne sig som Opmaaler; han gjorde derefter paa ny
nogle Togter, bl. a. 2 Gange til Vestindien, ledede 1881-83 den
militære Opmaaling i vore Farvande, var 1883 Adjudant hos Chefen
for Øvelseseskadren, 1886 Adjudant hos Marineministeren, Vinteren
1887-88 næstkommanderende paa Korvetten «Dagmar» i Middelhavet
og en kort Tid, 1887, fungerende Kontorchef i Marineministeriets
Sekretariat og Kommandokontor. 1. Jan. 1889 traadte han
uden for Nummer og overtog Stillingen som konstit. Navigationsdirektør;
3 Aar senere erholdt han Afsked og udnævntes samtidig
til Navigationsdirektør.

Foruden ved sin Virksomhed som Officer har J. navnlig gjort
sig bekjendt ved sine Rejser til og i Grønland. 1877 om Sommeren
ledsagede han Geologen K. J. V. Steenstrup paa hans Undersøgelsesrejse
i Sydgrønland; Aaret efter ledede han med Assistance af
Geologen Kornerup og Tegneren Th. Groth en Expedition i Godthaabs
og Frederikshaabs Distrikter og foretog ved samme Lejlighed
interessante og farefulde Vandringer paa Indlandsisen indtil de
saakaldte «Jensenske Nunatakker». 1879 foretog han sammen med
ovennævnte Kornerup og daværende Premierlieutenant R. Hammer
en Kortlægning og Undersøgelse af det isfri Land samt Isranden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free