- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
394

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jastrau, Richard Leopold, f. 1828, Operasanger - Jeansson, Johan Philip, 1835-78> Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Komponist B. Saldoni. Denne tog sig meget af hans
Stemmes Uddannelse, og efter hans Raad rejste
J. til Italien for at studere Sangkunst under
Mercadante og Lamperti i Mailand. Her debuterede
J. 1859 i Donizettis «Linda» og optraadte senere
i Bergamo og Lodi. Sidst i 1863 kom han paa Besøg
til Danmark, modtog et Tilbud om at optræde paa det
kgl. Theater i Kjøbenhavn og debuterede 22. Jan. 1864
som Edgar i «Lucia». Med sin høje og kraftfulde,
godt uddannede Tenorstemme, der understøttedes af
et heldigt Udvortes for Scenen, viste han sig strax
at kunne blive den danske Opera til stor Nytte,
og dette Haab svigtede han da heller ikke. Allerede
1865 fik han kongelig Ansættelse og var i en Række
af Aar Bæreren af alle betydeligere Tenorpartier
paa det kgl. Theater. Endskjønt hans Stemme saa vel
ved sin Klangfarve som ved sin Uddannelse egnede
sig bedst for den italienske Musik, forstod han dog
ogsaa at gjøre god Fyldest exempelvis i de Wagnerske
Operaer. Af hans Repertoire, der omfatter henved 50
store Tenorpartier, kan man særlig fremhæve Raoul i
«Huguenotterne», Manrico i «Troubadouren», Walther
v. Stoltzing i «Mestersangerne i Nürnberg», Nemorino
i «Elskovsdrikken», Titelrollerne i «Lohengrin»,
«Tannhäuser» og «Fra Diavolo», Almaviva i «Barberen i
Sevilla» og Don Ottavio i «Don Juan». Han optraadte
sidste Gang paa det kgl. Theater 4. Juni 1888 som
Manrico i «Troubadouren». Han blev 18. Juli 1865 i
Gørlitz gift med Adelheid Emilie Therese Thiemann,
Datter af Overlærer T. sammesteds. J. døde 23. Marts 1902.

Edgar Collin.


Jeansson, Johan Philip, 1835-78, Præst,
blev født i Roskilde 8. Juli 1835 og er Søn af Bagermester, senere
Inspektør ved Syge- og Arbejdsanstalten, Johan Philip
Frederik J. og Hanne Louise f. Rauchmaul; han blev
privat dimitteret 1854 og theolog. Kandidat 1863. I
nogle Aar var han personel Kapellan i Græsted og
Maarum, hvor han ved en Veltalenhed af overvældende,
næsten voldsom Natur frembragte en Del Røre, der dog
næppe bar blivende Frugt i nogen synderlig Grad,
i alt Fald ikke for Folkekirken. Senere virkede
han i 3 Aar (1868-71) som Rejsepræst for «Kirkelig
Forening for indre Mission i Danmark». 1871-78 var
han Sognepræst i Horne og Asdal i Hjørring Amt;
han udøvede her betydelig Indflydelse, og den af
ham fremkaldte kristelige Vækkelse har holdt sig som
en baade kraftig og sund Livsbevægelse til den Dag
i Dag. De legemlige Kræfter sloge imidlertid ikke
i Længden til, og kort efter at han var bleven
forflyttet til Sjællands mildere Klima som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free