Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jansen, Rasmus, 1746-1827, Biskop - Janson, Hector Frederik, 1737-1805, Prokansler, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dagen, hvor rent hans Hjærte var. Han paadrog
Bispestolen en betydelig Gjæld, saa at Regeringen
for at faa den af betalt lod Embedet efter hans Død
staa ubesat i henved 6 Aar, medens Stiftsprovsten
som Vikar besørgede Forretningerne.
Fallesen, Theol. Maanedsskr. IX, 28 ff.
Thisted, Repertorium for aandl. Sager II, 68 f. 163.
Erslew, Forf. Lex.
L. Koch.
Janson, Hector Frederik, 1737—1805, Prokansler, Biskop,
er født 2. Okt. 1737 i Golzwarden i
Grevskabet Oldenborg. Faderen, Gustav Ludvig
J., var Præst og Assessor i det oldenborgske
Konsistorium; Moderens Navn var Elisabeth Beate
f. Schløifern. J. studerede Theologi i Gøttingen
indtil 1758, tog Examen i Oldenborg og blev Hovmester
for Grev D. Reventlows Børn, først i Holsten, senere
i Kjøbenhavn. Formodentlig ved dennes Indflydelse
blev han 1766 tysk Slotspræst i Kjøbenhavn. 1772
udnævntes han til Hofprædikant og 1774 tillige til
Professor ordinarius i Theologi, saaledes at hans Løn
skulde udredes af Kongens Kasse. 1782 blev han Medlem
af Kirkeinspektionen, og da Balle Aaret efter blev
Biskop, var han den første theologiske Professor;
han fik da Rang med Konfessionarius. Han var ved
sin Ansættelse i Kjøbenhavn bleven fritaget for at
underkaste sig dansk theologisk Embedsexamen, men
1774 disputerede han for den theologiske Doktorgrad.
J. følte sig vistnok helt hjemme i Danmark; han lærte
saa godt Dansk, at han endog skrev det ualmindelig
let og flydende; men hvor hurtig han end forfremmedes,
havde han dog mange Vanskeligheder at kæmpe imod. Som
Hofprædikant sattes han i Skygge af den af alle
saa højt beundrede Bastholm, og som Professor
blev han ikke vel modtaget af sine ældre Kolleger,
der med P. Holm i Spidsen endog gjorde et Forsøg
paa at formene ham Sæde og Stemme i Konsistoriet og
Fakultetet. Hans Theologi var orthodox, omtrent paa
samme Maade som Balles; i de oplyste Tider klagedes
der over, at hans «ubegribelige» Forelæsning over
Dogmatik havde nødt selv de flinkeste Studenter til
at søge Manuduktør. Han synes ikke at have kunnet
trække Studenterne til sig; en af hans Beundrere,
Præsten Laurids Smith, fortæller, at han ofte
var selv anden paa hans Examinatorier. Uagtet han i
den Guldbergske Tid forfremmedes saa hurtig, havde
han ingen Tro til de Reformer af Skolevæsenet og
Kommunitetet, som den Gang gjennemførtes; naar nogen
af de theologiske Professorer hørtes i Anledning af
disse, var det især Balle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
