Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobson, Ludwig Lewin, 1783-1843, Læge og komparativ Anatom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her hjemme og staar værdig ved Siden af de bedste Kræfter, der i
hin Tid – Cuviers Tid – arbejde i Zoologiens Tjeneste i andre
Lande. Rækken af hans Arbejder begynder 1811 med Offentliggjørelsen
af hans interessante Opdagelse af et hidtil ubekjendt
Organ (Sanseorgan), der staar i Forbindelse med Næsehulen hos
Pattedyrene: det senere efter ham benævnte Jacobsonske Organ,
som han ikke alene opdagede, men nøje undersøgte hos et større
Antal Former. Af endnu langt større Rækkevidde er hans næste
Arbejde, om Nyreportaaresystemet (1813-21), hvori han paaviser,
at Nyrerne hos Fiske, Padder og Krybdyr paa lignende Maade
som Leveren hos alle Hvirveldyr modtage Veneblod, Blod, som
forinden har passeret Haarkarnettet i Baglemmer og Hale. Han
har til dette Arbejde foretaget omfattende Undersøgelser af talrige
Hvirveldyr og paaviser, hvorledes Systemet i det enkelte modificeres
hos de forskjellige Former; des værre foreligger der for Offentligligheden
af dette, som af flere andre af J.s Arbejder, kun korte
Uddrag, hvad vi nu til Dags vilde kalde «foreløbige Meddelelser».[1]
Til J.s Ungdomsarbejder høre ogsaa hans Undersøgelser over den
saakaldte Steensenske Næsekjertel hos Pattedyr og Fugle (1813), et
Organ, der vel var kjendt tidligere hos enkelte Dyr, men som han
paaviser hos langt flere; end videre den interessante lille Meddelelse
om Slimrørene hos Hajer og Rokker (1813), som han efter en
omhyggelig anatomisk Analyse erklærer for at være – hvad de
virkelig ogsaa ere – Sanseorganer, medens man tidligere havde anset
dem for Kjertler. Medens alle de nævnte Arbejder dreje sig om
Hvirveldyr, er Stoffet til et noget senere Arbejde: om Bløddyrenes
Nyrer (1828), hentet fra de lavere Dyr. Det er J.s ortjeneste at
have opdaget, hvilket Organ det er, der fungerer som Nyre hos
Sneglene, noget, som hidtil havde været ganske ubekjendt.
Undersøgelsen var han kommen ind paa gjennem sine Arbejder med
Hvirveldyrenes Nyrer (Nyreportaaresystemet); han viser nu, at der
i den saakaldte «Kalksæk» hos Sneglene dannes Urinsyre i ret
anselig Mængde, hvormed Organets Betydning var fastslaaet. Et
ret vigtigt Bidrag er ogsaa hans Arbejde over Urnyrerne (eller,
som han kaldte dem, Primordialnyrerne) (1830); han hævder heri
med rette, at Urnyrerne ere selvstændige exkretoriske Fosterorganer,
der hverken omdannes til de blivende Nyrer eller til Æggestokke
eller Testikler; de saakaldte Gartnerske Gange hos visse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
