Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacobsen, Jens Peter, 1847-85, Digter,
blev født i Thisted 7. April 1847. Hans Forældre vare Grosserer Christen J. (f. 1813, Gaardmandssøn fra en Landsby i Thy nær Vesterhavet) og Benthe
Marie f. Hundahl (f. 1815). J. P. var det ældste af deres 5 Børn.
Han gik Thisted Realskole igjennem (1856-62) og tog Præliminærexamen,
læste et Aars Tid hjemme, kom saa i Efteraaret 1863 til
Kjøbenhavn for at forberedes privat til Universitetet og blev
Student 1868. Næste Aar fik han 2. Examen. Men hans Hensigt
at tage en Magisterkonferens trængtes efterhaanden tilbage, og i
Begyndelsen af Halvfjerdserne opgav han den helt. Indtil da
havde han bestandig vaklet mellem, om han følte sig mest kaldet
til at være Videnskabsmand eller Digter. Det ser ud, som om to
forskjellige Anlæg i hans Naturel brugte lang Tid til at smelte
sammen. Hans Fader og hans Farfader vare store, haardføre Mænd,
rastløst spekulerende, begavede med skarp Iagttagelsesevne og
kløgtig Dømmekraft. Moderen derimod tilhørte en mindre og
blødere Slægt; baade hendes Fader og flere i hendes Familie paa
Mødreneside havde givet sig af med at skrive Vers. J. havde
arvet fra begge Sider. Han begyndte nok allerede som 9 Aars
Barn at digte, slugte mange Bøger, yndede Lege af et poetisk
eller romantisk Sving og fortabte sig tidlig i Drømmerier. Men
han havde samtidig levende Sans for Virkeligheden, Øje for det
ejendommelige og Attraa efter at søge at forstaa. Intet optog
ham en Stund i saa høj Grad som fysiske og kemiske Forsøg.
Og efter at Botanik sidst i Halvtredserne var bleven indført som
Fag i Skolen, blev det en Lidenskab hos ham at samle Planter
og lære dem at kjende. Skjønt han kun havde faa Hjælpemidler
at ty til, blev han efterhaanden overordentlig nøje fortrolig med
hele den rige Hede- og Mosevegetation i hans Fødebys Omegn.
Paa denne Tid, og da han havde lært en Smule Latin, betegnede
han med Forkjærlighed sig selv som «amicus naturæ». Saa kom
han til Kjøbenhavn, studerede ivrig Sjællands for ham saa nye
Skovflora, sluttede Venskab med alle de yngre Botanikere og
paavirkedes stærkt af Professor Joh. Lange samt senere af Professor
Didrichsen. I Sommeren 1870 foretog han for «Botanisk Forening»
en Undersøgelsesrejse til Anholt og Læsø, hvorfra han hjembragte
en omfattende Fortegnelse over Øernes Planteverden («Botan. Tidsskr.»
1879) og et saa godt som fuldstændigt Anholt-Læsø-Herbarium.
Derpaa kastede han sig ivrig over Studiet af Mosevandenes underlig
formede Smaaorganismer, Desmidiaceerne. Han gjennemsøgte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
