Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jacobsen, Jacob Christian, 1811-87, Brygger, Legatstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu gik det Slag i Slag med Udvidelser. 1857 byggedes et særligt
Malthus, 1859 et særligt Svalehus, 1860 udvidedes Lagerkjælderne
osv., og 1865 stod Carlsberg som et paa ny færdigt Hele, der dog
snart skulde faa en endnu nyere og bedre Skikkelse. I April 1867
hjemsøgtes Bryggeriet nemlig af en ødelæggende Brand, der gjorde
en ny Opførelse nødvendig. Og med mægtig Energi satte J. allerede
under Branden Sagen i Gang. Til Sept. maatte og skulde
det nye Bryggeri være færdigt. Og da Sept. kom, stod Bryggeriet
ogsaa gjenopført, udvidet og forbedret. Da Ismaskiner den Gang
vare ukjendte, laa de bajerske Ølbryggerier stille om Sommeren,
Aarets Kampagne begyndte i Sept.
Som nævnt var J. væsentlig sin egen Arkitekt. Det var ham
en Glæde at bygge og at indrette Bygninger. Til den hygiejniske
Kongres i Brüssel 1876 sendte han da ogsaa et Skrift om den af
ham i hans Bolig paa Carlsberg indrettede Opvarmning og Ventilation,
ikke at tale om, at han som Medlem af den af Regeringen
nedsatte Kommission for Opførelsen af Botanisk Haves Væxthuse
(1871-74) havde væsentlig Indflydelse paa den skjønne Form og
hensigtsmæssige Indretning, de fik. Var han ikke bleven
den store Brygger, kunde han, som der er blevet sagt, sikkert være bleven
en stor Arkitekt. Hvad han end gav sig af med, stod han som
den betydelige Mand. Der er i det hele en saa alsidig Dygtighed
og en saa rastløs Energi over ham, at han kan minde om
Renæssancens Mænd, fra hvilke han dog bestemt skiller sig ved sin store
personlige Tarvelighed. Han satte en Ære i at være den jævne
Borger. Men det kan ikke skjules, at der her kom en vis
Modsigelse frem, thi hans Optræden var snarere fornem end jævn, han
stod oftest som den myndige, kølig afvisende Mand. Den
Kapitajnstitel, han bar, mindede ikke hos ham om dens Udspring:
Kjøbenhavns borgerlige Infanteri, i hvilket han 1837 blev Lieutenant
og 1848 Kapitajn. Hans Borgerforbillede maa søges i Fortidens
mægtige Borgerkorporationer i de rige flanderske Stæder. Den
paapegede Modsigelse stod imidlertid ikke alene. Ved Festligheder
i sit Hus yndede han at lade Gjæsterne gaa til og fra Bords ved
Marseillaisen Toner, hvad der ikke harmonerede med hans fuldt
ud konservative Natur, der navnlig kom stærkt frem i hans
senere Aar.
I 1848 kunde det synes anderledes. Han var voxet op med
Kjøbenhavns frisindede Opposition imod Enevoldsmagten, og han
viste tidlig, at han tilhørte den; i 1843 var han saaledes Medstifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
