Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Isaksen, Peter, 1569-1625, Maler - Isarnus, -1310, Ærkebiskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fra 1607 synes han at være bosat i Helsingør, men var dog 1611
for længere Tid i Amsterdam. Imidlertid var han atter i Helsingør
ved Faderens Død og overtog dennes Embede efter ham. Hvilken
politisk Forbrydelse han har begaaet snart derefter, oplyses ikke,
men 30. Maj 1616 gik der Dom over ham, «at han for hans
begangne Forseelsers Skyld skulde drage paa 3 Aars Tid i Krigen i
Nederland, paa hvilken Side han lyster, og der fra med sig føre Pas
og Beskedning, hvorledes han sig sammesteds haver forholdet».
Dog er han i Jan. 1618 atter i Danmark, i sit forrige Embede og
samtidig virksom som Maler. Fra 1620 af begik han en, som det
synes, først senere oplyst politisk Forbrydelse, i det han for en
aarlig Løn af 400 Rdl. blev svensk Spion i Kjøbenhavn for Gustav
Adolf, medens der samtidig, som Skjul for Forholdet, skulde
bestilles Malerier hos ham, hvilke særskilt skulde betales. Han vedblev
at bestyre sit Embede saa vel som at male en stor Del Billeder for
Christian IV, der ikke maa have kjendt hans Forræderi, og han
døde uantastet i Helsingør 1625. I. var langtfra saa betydelig
en Kunstner som Sønnen, men med et godt dekorativt Blik
udførte han ikke faa af de store Billeder, hvormed Riddersalen paa
Rosenborg smykkedes. Foruden disse Billeder, hvoraf nogle gik
til Grunde ved Frederiksborg Slots Brand 1859, bevares paa Rosenborg
et Portræt af Christian IV i Knæstykke og et Familiebillede
med samme Konge og hans Dronning, Anna Cathrine, i fuld
Legemsstørrelse.
Weilbach, Konstnerlex.
Geh. Arch. Aarsberetn. VI.
Ph. Weilbach.
Isarnus, –1310, Ærkebiskop.
I., hvis Familienavn ikke var Tacconi, som det flere Steder angives, men Morlana,
hørte til en gammel og rig Slægt i Carcassonne. Her i den sydfranske Bispestad
var han Ærkepræst, og her valgtes han o. 1284 til Biskop.
Valget fik dog ikke nogen Betydning, til Dels uden Tvivl paa Grund
af, at det oplystes, at han var Barnebarn af en Kjætter. Den
Hindring, der heri laa for ham for at kunne beklæde kirkelige
Embeder, fjærnedes dog senere (1291) ved en pavelig Dispensation. Han
blev derefter Kapellan hos Pave Bonifacius VIII, der 1295 overdrog
ham en Sendelse til den danske Konge for at udvirke den fangne
Ærkebiskop Jens Grands Befrielse (VI, 186). Da han det følgende
Aar i Roskilde traf sammen med Kong Erik, havde Ærkebispen
imidlertid selv sørget for sin Befrielse, hvorpaa I. vendte tilbage til
Rom. I Foraaret 1298 sendtes han paa ny til Danmark for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
