Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Irminger, Carl Ludvig Christian, 1802-88, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, foretog en grundig Undersøgelse af Strømforholdene i Lille
Bælt. 1837 var han paa Togt med Korvetten «Galathea», sammen
med Prinsen, til Rusland og Spanien. Da Christian VIII kom paa
Tronen, og Prins Frederik altsaa blev Kronprins, forærede Kongen
ham Kutteren «Neptun», med hvilken I. overførte ham til Warnemünde,
hvorfra de rejste til Strelitz. Her blev Kronprinsen forlovet.
1841 sejlede de atter sammen med «Neptun» i vore Farvande,
men Aaret efter gik I. som næstkommanderende paa Fregatten
«Thetis» (Kapitajn Zahrtmann) paa Togt til Middelhavet,
hvor Fregatten indskibede de sidste af Thorvaldsens Arbejder i
Livorno. 1842 førte han som Chef den gamle Brig «St. Jan»;
den skulde have været paa Togt i Atlanterhavet, men blev læk,
og Besætningen overgik da i Steden til Dampskibet «Hekla». 1844
ledsagede han paa ny Kronprinsen i Fregatten «Gefion» paa en
Rejse til Skotland og Færøerne, ligesom i 1846 til Madeira. 1847-48
udsendtes I. som Chef for Briggen «Ørnen» til Guinea og Vestindien.
I Guinea, hvor Danmark den Gang havde Kolonier, kom han
netop til Pas for at dæmpe et Negeroprør og frelse den
derværende Lieutenant Svedstrup, som var bleven indesluttet paa
Citadellet paa Prinsestenen. Under «Ørnens» Ophold i Vestindien
(Juli 1848) udbrød ogsaa der Opstand, og I. fik da Lejlighed til at
yde Planterne en saa væsentlig Bistand til Rolighedens Gjenoprettelse,
at disse bagefter som Anerkjendelse forærede ham en værdifuld
Guldæressabel. Da Briggen i 1849 kom tilbage, forblev I. om
Bord som Chef og deltog med den i Blokaden i Ostersøen.
Efter Frederik VII’s Tronbestigelse indtraadte han i Kongens
Adjudantstab og udnævntes 1849 til Generaladjudant for Søetaten
og kgl. Jagtkapitajn. 10. Avg. 1850 overtog han Stillingen som
Marineminister ad interim i det Moltkeske Ministerium, men afgav
allerede 25. Nov. s. A. Portefeuillen til E. van Dockum. – Efter
Krigens Slutning var I. Medlem af 2 Krigsretter, som
nedsattes dels i Anledning af den ulykkelige Ekernførdeaffære, dels i
Anledning af Linjeskibet «Skjolds» Togt, men beholdt for øvrigt
sin Post som Generaladjudant. 1856 førte han Fregatten «Niels
Juel» paa dennes Prøvetogt vesten for Irland, hvor den døjede
meget ondt i en svær Storm; Fregatten maatte bagefter anløbe en
engelsk Kanalhavn for at reparere. 1863, efter Christian IX’s
Tronbestigelse, blev der betroet ham det Hverv at rejse til Tyskland
for at notificere Regeringsskiftet i Wien, Berlin og flere andre
Steder; under de spændte politiske Forhold blev han imidlertid hverken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
