- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
316

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Irgens-Bergh, Matthias Friis, 1786-1828, Diplomat - Irminger, Carl Gotthilf, 1686-1764, Officer - Irminger, Carl Ludvig Christian, 1802-88, Søofficer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udenlandske Departement, ansatte allerede 1811 B. som
surnumerær Kancellist i dette og tog ham i 1815 med
til Kongressen i Wien, hvor han skal have udvist
Dygtighed og vundet sin Chefs Bifald. S. A. blev
han Legationssekretær. Det skyldes utvivlsomt ogsaa
Rosenkrantz, at B. Aaret efter blev udnævnt til
Chargé d’affaires i Dresden, hvor han blev en af
Danmarks sidste diplomatiske Repræsentanter og,
først med Titel af Gehejmelegationsraad, senere
med Titel af Kammerherre, forblev lige til sin
Død, 8. Marts 1828. B. ægtede i 1816 i Kjøbenhavn
Mathilde Therese v. Holsten (f. 1793, d. i Kjøbenhavn
1861), Datter af Kommandør F. C. v. H. (f 1811,
s. ovfr. S. 59). B., der formente, at han baade fra
Faderens og fra Moderens Side var af gammel Adel,
blev 7. Dec. 1824 optaget i den danske Adelstand under
Navnet v. Irgens-Bergh. Som Diplomat indlagde han sig
Fortjeneste ved Forhandlingerne om Elbskibsfarten,
der førte til Traktaten af 1821.

Daae, Breve fra Danske og Norske (1876) S. 3 ff.

C. Zytphen-Adeler.


Irminger, Carl Gotthilf, 1686-1764, Officer,
var født i Dresden; hans Fader, Johan Jacob I., var der
nedsat som Guldsmed, men var udvandret fra Zürich,
til hvis Patriciat Slægten hørte. Sønnen traadte under
den spanske Arvefølgekrig i dansk Tjeneste og blev
1710 Kornet ved Hertug Carl Rudolf af Württembergs
Kyrasserregiment. 1712 blev han Lieutenant, 1716
karakt. Ritmester, 1718 Kompagnichef ved 2. jyske
Rytterregiment, 1728 Major og 1731 Oberstlieutenant,
1734 forsat til Hestgarden som Sekondmajor, 1737
Oberst af Kavalleriet, 1742 virkelig Major ved
Garden, 1752 Generalmajor og Chef for sjællandske
Kyrasserregiment, 1758 Generallieutenant, 1759 hvid
Ridder, 1763 dimitteret i Naade. 7. Maj 1764 døde
han i sit 78. Aar paa sin Ejendom Vindum-Overgaard
(Lysgaard Herred). Gift 1723 med Mette Dorothea
Friedenreich (f. 1703 d. 1780), Datter af Janus F. til
Palstrup og Vindum-Overgaard.

H. W. Harbou.


Irminger, Carl Ludvig Christian, 1802-88, Søofficer,
var en Søn af Oberstlieutenant Otto Friederich
I., Toldforvalter i Gluckstadt (f. 5. Maj 1749 d.
12. Okt. 1828) og Maria Amalia f. Mechlenburg
(f. 14. Marts 1763 d. 13. Avg. 1847) og er født
i Wevelsfleth i Holsten 3. April 1802. Han blev
Sekondlieutenant i Marinen 1822, Premierlieutenant
1830, Kapitajnlieutenant 1840; 1848 erholdt han
Kapitajns Karakter, Aaret efter blev han Kapitajn,
1851 Kammerherre, 1855 Kommandørkapitajn, fik 1865
Kontreadmirals

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free