Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ingemann, Bernhard Severin, 1789-1862, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udført dem, maatte due til alt andet end at føre en Pensel. Men
de Ideer, hvoraf de vare fremgaaede, vare tit baade fine og fromme,
thi Fru I. var til Trods for sin Særhed baade en nobel og poetisk
Aand. – Samlivet mellem Mand og Hustru var hjærteligt og ridderligt
fra hans Side, ømt og tillidsfuldt fra hendes. Men med
Eftertryk maa det fremhæves, at I.s medfødte Tendens mod det
hyperidealistiske har i hans Samliv med Hustruen faaet en stærkere
Udvikling, end det for hans Digtergenius i det hele var tjenligt.
Det skjælmske og humoristiske, der ikke sjælden smiler frem i
hans Poesi, har ved den indirekte Paavirkning af hendes stereotype
Væsen stadig maattet indrømme det humant-sentimentale og
religiøst-middelalderlige en større og større Plads. En Hustru af et andet
Naturel, men med lige saa ren Vilje havde utvivlsomt gjort I. lige
saa lykkelig, men desforuden givet Trivsel til de jordgrønne Spirer
i hans Indre.
Medens Tidsbølgen i de sidste 12 Aar af I.s Liv løftede ham
saa højt, som den kunde, sank hans Aktier lige saa hurtig efter
vor sidste ulykkelige Krig; og den realistiske Strømning i
Halvfjerdserne og Firserne har næsten søgt at bringe hans Navn i
Forglemmelse. Dette vil dog ikke ske. Allerede den Kjendsgjerning,
at faa danske Digtere i det 19. Aarhundrede som I. gjennem en
hel Menneskealder have forstaaet at tage Folkets poetiske Interesse
fangen og vække og holde Nationalfølelsen vaagen, vil give hans
historiske Romaner (naar de ere vejede og fundne for lette paa
Historiens og Litteraturens Vægtskaal) en kulturhistorisk Betydning,
som ellers kun Holbergs Komedier og H. C. Andersens Æventyr
besidde. Men heller ikke litterært vil I. nogen Sinde gaa til Grunde.
Som Lyriker vil han stedse hævde sin Plads. Hans Lyre har vel
ikke mange Strænge, men den er et fint Instrument, der indeholder
de blødeste Klange og blideste Toner («Kirkelammet», «Liden
Harpepiges Klage», «Aftensang», «Menneskets Engle», «Glade Jul»,
«Valfartssang», «Giv Tid», «Guldæblelegen», «Foraarsmorgensang»,
«Mindesang over Frederik VI», «Den store Sejlads», «Her er Fred!»
o. m. a.). Højest af al I.s Lyrik staar dog hans «Morgen- og
Aftensange». Denne Perlesnor af primitive Poesier er det
uforgængelige i I.s Digtning.
Endnu skal blot nævnes, at I. 1845 blev Etatsraad, 1855
Kommandør af Danebrog og 1857 Konferensraad.
Erslew, Forf. Lex.
Ingemanns Levnetsbog (1862).
Ingemann, Tilbageblik paa mit Liv og min Forfattervirksomhed (1863).
Breve til og fra I., udg. af V. Heise (1879).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
