Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høyen, Niels Laurits, 1798-1870, Kunsthistoriker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af et Forsøg i en ny Retning bragte ham. Navnlig var H.s Blik
rettet paa, hvad der i Fortiden havde været Livskraften i de store
berømmelige Kunstskoler i Evropa, og han mente at se dette i en
Tilknytning til det enkelte Lands nationale Liv, hvori Kunstnerens
egen Natur bedst bundede og lettest fandt Udtryk for, hvad der
rørte sig i hans Sjæl. Det Liv, hans fyrige Veltalenhed vakte i
en stor Kreds af Kunstnere, har baaret Frugt ikke alene blandt
dem, der sluttede sig til ham, men paavirkede uvilkaarlig ogsaa i
ikke ringe Grad den Kreds, der optraadte som hans Modstandere.
Og da denne Kreds netop havde mest at sige i Akademiet,
forlagdes ganske naturlig H.s Indflydelse mere til Malerisamlingen og
til Kunstforeningen, hvis første Blomstringstid har H. meget at
takke for. Da omsider en vis Modstand ogsaa der fik Overtaget,
stiftede han i 1847 «Selskabet for nordisk Kunst», som i en
Aarrække med forholdsvis smaa Midler udrettede meget til den
nationale Kunsts Udvikling.
H.s Forelæsninger vare i en lang Aarrække kun bestemte for
Akademiets Elever, og om ogsaa adskillige ældre Kunstnere bleve
ved at komme, var det dog kun en snævrere Kreds, som havde
Lejlighed til at høre ham i den lille Forelæsningssal. Men derfor
var Foredraget ikke mindre vel forberedt, ikke mindre ildfuldt, ikke
mindre indtrængende i sin svulmende, dog altid klart anskuelige
Fylde; Billederne malede sig saa at sige for Tilhørernes Øjne. Han
fik dog i Tidens Løb Lejlighed til at meddele sin Kundskabs rige
Fylde i mindre afgrænsede Kredse. I sit eget Hjem, hos Konsul
A. Hage, i Selskabet for nordisk Kunst samlede han af og til en
større og mindre Tilhørerkreds omkring sig, og Følelsen af, at en
aandelig Kraft af saa stor Betydning fortjente at virke under større
Forhold, arbejdede sig efterhaanden saaledes frem, at det blev en
Nødvendighed, at Universitetet oprettede en Lærestol for ham.
26. Juni 1856 fik H. Udnævnelse som extraordinær Docent i
Kunsthistorie med 600 Rdl. i aarligt Honorar. Dog forbeholdt han sig
Ret til kun at holde én Række Forelæsninger, saa vel for
Akademiets som for Universitetets Tilhørerkreds. Skjønt H. var 58
Aar gammel og kun med Betænkelighed havde modtaget denne
Ansættelse, udfoldede han i de 14 Aar, det endnu var ham forundt
at virke, en saadan Overlegenhed i Stoffets Behandling, en saadan
Veltalenhed, at Mindet om denne hans Gjerning, hvor flygtigt det
levende Ord end er, ikke vil dø, saa længe det danske Sprog lever.
Saa vidt vides, begyndte han pligtskyldigst at holde sin første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
