Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hørup, Viggo Lauritz Bentheim, f. 1841, Journalist og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
voxende Stemmetal imod Højres Kandidater, indtil han i April 1892
blev fortrængt af den moderate Venstremand Højesteretssagfører
Alberti, hvem en stor Del af Højre gav sine Stemmer.
H. havde kun været Folketingsmand ét Aar, da hans Parti i
Febr. 1877 gav ham det Hverv at være offentlig Anklager i
Rigsretssagerne mod Krieger, Hall og flere andre tidligere Ministre.
Han skilte sig fra denne Opgave med umiskjendelig Dygtighed,
skjønt han kun havde en meget kort Erfaring som Sagfører (paa
B. Christensens Fuldmagt). Da Venstre i Foraaret 1878 spaltedes,
sluttede H. sig uden Betænkning til den radikale Gruppe og var
næst efter Berg dens Leder. I Okt. s. A. blev han Medlem af
Finansudvalget og gjenvalgtes hertil, saa længe han sad i Rigsdagen;
end videre var han i Samlingen 1879 (Febr.-Juni) Tingets 2.
Viceformand og valgtes s. A. til Statsrevisor (gjenvalgt indtil 1892).
Medens H. i de første Aar af sit Rigsdagsliv holdt sig temmelig
tilbage, vakte han fra Samlingen 1878-79 stor Opmærksomhed som
en ypperlig og ejendommelig Taler, klar og skarp i sin Tanke,
rig paa slaaende Billeder og vittige Vendinger, bitter og hensynsløs
spydig imod Modstanderne. Med megen Styrke hævdede han den
radikale Læresætning om Folketingets ubetingede Overvægt i det
offentlige Liv som en naturlig Følge af det konstitutionelle System
og særlig af vor Grundlov. Paa et Folkemøde i Exercerhuset
30. Dec. 1878 gav han sin Paastand Udtryk i de bekjendte Ord,
at «Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig
og ingen ved Siden af sig», og har ved denne udæskende Form
utvivlsomt skadet Venstres Sag og givet Modstanderne et godt
Vaaben i Hænde, ligesom senere hans haanlige Udfald imod
Forsvarssagen («den døde Torsk») og dens Talsmænd («omvandrende
Lirekasser») sikkerlig netop have fremmet denne Sag og hidset
dens Tilhængere til Handling.
I Jan. 1881 blev H. Udgiver af «Morgenbladet» sammen med
Berg og E. Brandes og var i 3 Aar den egentlige Redaktør. Han
forstod at skaffe Bladet virkeligt Fodfæste i Hovedstaden, men
fjærnedes dog der fra ved Udgangen af 1883, fordi Berg var
misfornøjet med den Aandsretning, som kom til Orde, og desuden
søgte Tilnærmelse til det moderate Venstre. Da Berg i Nov. 1884
fik gjennemført Sammenknytningen mellem denne Gruppe og den
ene Halvdel af den radikale til «det danske Venstre», forblev H.
Fører for den anden Halvdel, der nu sædvanlig kaldtes «Evropæerne»,
indtil den sidste Sammenslutning af Venstre fandt Sted i Febr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
