Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høgsbro, Sofus Magdalus, f. 1822, Højskoleforstander og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for Svendborg Amts 5. Kreds (Sønder Broby), stadig med
stort Overtal: 1876-81 havde han 3 Gange V. Birkedal
til Medbejler, medens denne 1866-69 3 Gange havde
været hans Stiller. 1864 var han blandt de 21,
som i Rigsraadets Folketing stemte imod Freden,
fordi Slesvigerne ved den «behandles som en Flok
umyndige Trælle, ja som en umælende Besætning,
der følger den Jord, den dyrker»; han havde
desuden Sæde baade i Tingets politiske Udvalg
(om de forudgaaende Underhandlinger med Sverige og
med de tyske Stormagter) og i dets finansielle (om
Krigsudgifterne) samt valgtes 1865-66 til Statsrevisor
over Regnskaberne for de fælles Anliggender for
1860-66.
Under Grundlovskampen 1865-66 var H. iblandt dem,
der indtil det sidste holdt paa Juni-Grundlovens
Gjenoprettelse i dens fulde Myndighed, og advarede
indtrængende mod de Farer, den nye Valgordning
bar i sit Skjød, fordi «den satte Pengepungen over
Mennesket og gjorde Egennytten til ledende Princip i
det offentlige Liv». Da han allerede i Foraaret 1865
frygtede for, at Venstre ikke kunde sejre, billigede
han, at J. A. Hansen aabnede Underhandlinger med Grev
Frijs for at opnaa Overenskomst med Godsejerne om
Landstingets Sammensætning, dog saaledes, at dette
for Fremtiden skulde give Afkald paa en virkelig
Myndighed over Finansloven – en Løsning, som vistnok
paa dette Tidspunkt kunde være vundet, hvis Venstre
strax havde sluttet sig dertil og bestemt holdt fast
derpaa. H. viste herved langt større Fremsyn end
J. A. Hansen, der et halvt Aar senere lod Vilkaaret
falde i Haab om at opnaa Forbund mellem de store og
smaa Bønder.
Efter Grundlovens Gjennemsyn søgte H. at samle til
ét Parti alle dem, der havde stemt imod den nye
Grundlov, men da dette strandede paa J. A. Hansens
og G. Winthers Modstand, som hver dannede sin Gruppe,
sluttede han sig til «det nationale Venstre». Han var
i Virkeligheden dets ledende Mand, men tog forholdsvis
mindre Del i Forhandlingerne i Rigsdagen, fordi
hans Tid optoges af Ugebladet «Dansk Folketidende»,
som han havde begyndt at udgive i Okt. 1865 og
fortsatte indtil Udgangen af 1883. Det havde
især i den første halve Snes Aar, inden de mange
Venstreblade kom op, stor Betydning som Venstres
dygtigste Organ og har bidraget overordentligt til
at udbrede politisk Oplysning blandt Landboerne og
saaledes fremme Partiets Udvikling. I Folketinget
indskrænkede H. nærmest sin Virksomhed til de
kirkelige Lovforslag. Han var Forslagsstiller og
Ordfører for Valgmenighedsloven 1866-68,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
