Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Høegh-Guldberg, s. Guldberg - Høffding, Harald, f. 1843, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa, hvorledes Bonden skulde «modtage en udskiftet Lod»,
indhegne den osv., men ogsaa Regler for Sædens Behandling, Kløveravl,
Heste, «Fækreaturer», «smaa Kreaturer» osv. I Olufsens
«Annaler» I, «For Sandhed» III og andre Steder behandlede H. end
videre forskjellige landøkonomiske Spørgsmaal. – H., der 18. Okt.
1769 havde ægtet Dorthea Cathrine Nyland (d. 1807), Datter af
Raadmand Hans N., døde 10. Dec. 1805.
Nyerup, Lit. Lex.
Minerva 1805, IV.
Landbrugs-Ordbog III.
Wiberg, Alm. Præstehist. I, 432 f.
H. Hertel.
Høegh-Guldberg, s. Guldberg.
Høffding, Harald, f. 1843, Filosof.
H. er født i Kjøbenhavn
11. Marts 1843. Hans Fader var Grosserer Niels Frederik H. (d. 1873),
hans Moder Marthe Erasmine f. Gjellerup. Allerede i Skolen
(Metropolitanskolen) interesserede han sig særlig for Græsk og Historie;
da han 1861 blev Student, var den religiøse Interesse traadt saa
stærkt i Forgrunden hos ham, at han besluttede at studere Theologi.
Han blev ogsaa theologisk Kandidat 1865; men i Mellemtiden var
han bleven saa stærkt paavirket dels af Søren Kierkegaard og dels
af Rasmus Nielsens Angreb paa Theologien som Videnskab, at han
opgav Beslutningen om at blive Præst og søgte til Filosofien for
om muligt der at finde Løsning paa de Problemer, der efterhaanden
havde rejst sig i hans Sjæl og skaffet ham mange mørke Timer.
Det var en Tid hans Agt at gaa Skolevejen; han underviste i
Virkeligheden ogsaa i en længere Tid i Græsk og Historie i
et Par kjøbenhavnske Skoler; men da i Midten af Treserne
Striden om Forholdet mellem Tro og Viden atter blussede op her
hjemme, blev han trukken tilbage til Filosofien og deltog endog i
Kampen med et lille Skrift: «Theologi og Filosofi» (1866). Efter
1868 at have vundet Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen af
en filosofisk Prisopgave erhvervede han sig 1870 den filosofiske
Doktorgrad ved en Afhandling om «Den antike Opfattelse af
Menneskets Vilje». Striden i hans Indre var imidlertid stilnet af.
Han var kommet til den Overbevisning, at den Kierkegaardske
Opfattelse af Kristendommen i Virkeligheden var den rette, men
at denne mørke Askese ikke lod sig forlige med det dybeste
og bedste i Menneskenaturen, og at heller ikke den Rasmus
Nielsenske Dualisme var en Udvej af Vanskeligheden. Det
gjaldt derfor om at vinde frem til den rette Livsanskuelse ved
stedse at fordybe sig mere og mere i det faktisk givnes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
