Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hübner, Martin, 1723-95, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fjendtligt Gods kan lige saa lidt borttages i nevtralt Skib, som
nogen krigsførende har Ret til at trænge ind paa nevtralt
Landterritorium og bemægtige sig det derværende fjendtlige Gods, thi
det nevtrale Skib er nevtralt Territorium, saa længe det befinder
sig paa aaben Sø. De krigsførendes Visitationsret omfatter derfor
kun Ret til ved Undersøgelse af Skibspapirerne at forsikre sig om,
at Skibet virkelig tilhører en nevtral Stat, og at det ikke fører
Krigskontrabande. Endelig hævder han i Princippet og tvært imod
den saakaldte Rule of 1756 de nevtrales Ret til at benytte sig af
den Frihed, som en af de krigsførende Magter maatte tilstaa dem
til under Krigen at handle paa dens Kolonier eller drive Kystfart,
medens saadan Frihed ikke gaves dem i Fredstid.
Næppe havde H. opstillet disse klare og rationelle Grundsætninger,
før alle Publicister med Undtagelse af de engelske
sluttede sig dertil. Ogsaa Regeringerne, atter naturligvis med
Undtagelse af England, antoge i Almindelighed disse Sætninger, og de
bevæbnede Nevtralitetsakter af 1780 og 1800 proklamerede dem.
Men det var dog først ved Pariser-Deklarationen af 16. April 1856,
at de to Sætninger, som H. havde været den første til at begrunde,
at nevtralt Skib dækker fjendtligt Gods, og at nevtralt Gods er
frit paa fjendtligt Skib, bleve positiv Folkeret.
I de to nævnte Værker havde H. vist sig ikke blot som en
overordentlig lærd og kundskabsrig Mand, men ogsaa som en
meget selvstændig og skarpsindig Tænker. Hans Stil er klar,
hans Fremstilling strængt logisk og fri for alt lærd Pedanteri og
Lyst til at udkramme unyttig Lærdom, og han bevæger sig i det
franske Sprog med en indfødts Lethed.
Det er et besynderligt Fænomen, at H. efter en saa glimrende
Debut i den følgende Del af sit Liv forholdt sig tavs, og det saa
meget mere, som han i en Række Breve, han fra Udlandet skrev
til Bernstorff, viser sig lige saa selvstændig og kyndig i
statsøkonomiske som i folkeretlige Spørgsmaal. Kun i 1766 ved sin
Indtrædelse i Konsistorium udgav han en latinsk Dissertation «om
Statens Indtægter», der paa hans sædvanlige klare Maade giver en
summarisk Oversigt over denne Del af Finansøkonomien. Det synes,
at han beskæftigede sig med at skrive sine politiske Erindringer,
men de saa ikke Dagens Lys og ere desto værre vistnok tabte.
Derimod har man tillagt ham Forfatterskabet til en overordentlig
heftig Pamflet mod England og den engelske Regering, der under
Titelen «Le politique Danois» udkom anonymt i Kjøbenhavn 1756
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
