Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Huth, Heinrich Wilhelm, 1717-1806, Officer, Statsminister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Gjerning som Chef for Artillerikorpset
og Ingeniørkorpset, og han indlagde sig store
Fortjenester af disse Vaabens Udvikling.
Allerede da han første Gang (1765-67) var her i
Landet for at bistaa Artilleriets unge Chef, Prins
Carl af Hessen, lykkedes det ham at faa indført et
Skytssystem, som med mindre væsentlige Ændringer blev
fulgt lige til 1813, og da han i 1771 atter indtraadte
i Tjenesten som Artillerikorpsets Chef, gjenoptog
han sin gavnlige Virksomhed for Korpset. Dette
gjaldt ikke alene Materiellet, med hvilket han
stedse lod foretage omhyggelige Forsøg, men ogsaa
Organisationen – det var saaledes paa hans Initiativ,
at de nationale Artillerikompagnier oprettedes –
og fornemmelig Officerernes Uddannelse. Hensigten
med den af Saint-Germain i 1763-64 iværksatte
Sammendragning af de danske, norske og holstenske
Artillerikorpser og Fortifikationsetater til et
fælles Artillerikorps og et fælles Ingeniørkorps, som
fik deres Hovedsæde i Kjøbenhavn, medens der sendtes
Detachementer til Landsdelene, var bl. a. at skabe
gunstigere Betingelser for Officerernes videnskabelige
Uddannelse. Der kom ogsaa i 1765 et Læreinstitut
i Gang, men det var dog først, efter at H. var
traadt i Spidsen for de 2 Korpser, at Sagen blev
rigtig fremmet, i det han i 1772 erholdt kongelig
Stadfæstelse paa en udførlig Organisationsplan for
Artillerikadetinstituttet. Dette var bestemt for
Officerer af begge specielle Vaaben, men Erfaringen
viste dog snart, at Organisationsplanen mere var i
Artilleriets end i Ingeniørkorpsets Favør, og H. fik
derfor i 1779 udvirket, at der oprettedes særskilte
Kursus for unge Ingeniørofficerer. Disse ophørte i
1787 ved Læreren Professor Geuss’ Død og gjenoptoges
først i 1804 med Henhold til Arméplanen af 8. Juni
1803, ved hvilken Plan ogsaa Artillerikadetinstituttet
blev udvidet. Dette Institut blev i 1773 efter H.s
Forslag henlagt til «Gjethuset» paa Kongens Nytorv,
hvor han i øvrigt selv havde Embedsbolig, og det
var hos ham, at Kronprins Frederik tog Ophold efter
Christiansborgs Slots Brand i 1794.
Ogsaa som Chef for Ingeniørkorpset lykkedes det
H.s store Indsigt og Energi at udrette særdeles
meget til Forholdenes Forbedring, ikke alene, som
nys nævnt, hvad Officerernes Uddannelse angaar,
men ogsaa med Hensyn til Korpsets Organisation og
Virksomhed. Umiddelbart efter sin Tiltrædelse af
Chefspladsen foranledigede han saaledes approberet
en Plan til Beskæftigelse for Ingeniørkorpset, som
væsentlig gik ud paa for hver Fæstning at udarbejde
Kort over Fæstningsværkerne med omgivende Terræn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
