Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Ivar, 1665-1710, Søofficer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flaade, som oprindelig havde talt nogle og tredive
Linjeskibe, tillige med en Transportflaade i Kjøge
Bugt. Af Kongen havde han faaet Befaling til at
bringe Transportflaaden til Libau eller en af dets
nærmeste Nabohavne, der indtage 6000 Mand russiske
Tropper og føre disse til Kjøbenhavn, hvor de
skulde deltage i et kombineret dansk-russisk Angreb
paa Sverige. Gyldenløve, som var en Modstander af
denne Plan, paa hvilken han ikke havde nogen Tro, da
Aarstiden var for langt fremrykket, var i Begyndelsen
af Sept. afsejlet øst paa, men havde under Bornholm
mødt en svær Storm, hvorved Skibene splittedes ad, og
4 af Linjeskibene endog mistede alle Master. Forsøget
var derefter opgivet, og Flaaden havde søgt ind paa
Kjøge Bugt, hvor den 3. Okt. laa til Ankers uden
nogen bestemt Orden. Dagen efter blæste det en
Mærssejlskuling af Sydost. Om Morgenen viste den
svenske Flaade sig, 21 Linjeskibe stærk, ført af
Generaladmiral, Grev Wachtmeister, ost ude staaende
ind mod Bugten. Kl. 11 1/2 lettede den danske Flaade og
stod først nordost over, hvorefter den under Force af
Sejl forsøgte at krydse sig op mod Fjenden, samtidig
med at Transportskibene trak sig helt ind under Kjøge
Flak. Den danske Flaade var vel delt i 3 Delinger:
en Avantgarde, i hvilken H.s Skib var førende, et
Corps de bataille og en Arrieregarde, men den var
ikke formeret paa Linje, hver Afdeling søgte at naa
frem til Luvart saa meget som muligt ved Krydsning
paa forskjellige Bove, saa at Bugten bogstavelig
var ganske opfyldt af Sejlere. Omtrent Kl. 2 1/2 vare
de 3 forreste danske Skibe komne Svenskerne, der i
Kjølvandsorden stode nord-nordost hen, saa nær,
at der kunde vexles Skud. Det svenske Admiralskib
aabnede Kampen, og «Danebrog» svarede. Efter kort Tids
Forløb udbrød der Ild i H.s Skib, antændt fra dets
egne Kanoner, og H. gik da til Ankers, medens han
samtidig vedblev at fyre paa Fjenden, saa længe han
formaaede. Snart fik dog Ilden et saadant Overtag,
at al Modstand blev umulig, Masterne faldt, Skroget
brændte ned, og Kl. o. 4 sprang «Danebrog» i Luften,
hvorved H. selv og hans Besætning fandt Døden. Kun et
Par Mænd, som forinden havde reddet sig i en Jolle,
slap levende fra Katastrofen.
Det er ved en klar Udtalelse fra Chefen paa en af de
nærmest liggende Orlogsmænd, nemlig Schoutbynacht
Sehested, godtgjort, at H. efter Ildens Udbrud gik
til Ankers, og det er navnlig denne Handling, der
faar Betydning ved Bedømmelsen af hans Optræden i Slaget.
Han kunde nemlig ved at bære af for Vinden (styre vest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
