- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
153

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Huitfeldt, Christoffer, o. 1501-1559, til Berritsgaard, Rigsraad

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Skrams Flaade og deltog i Træfningerne i Østersøen mod
Lybekkerne, og i Slutningen af Aaret var han Fændrik ved den
skaanske Adelsfane, som hvis Sendebud han og Joseph Falster ved
Nyaarstid sluttede Overenskomst med den svenske Overanfører om
at støtte Kong Christian III. Saa snart denne kom til Magten,
glemte han ikke at belønne C. H.s gode Tjeneste: som Hofsinde
fik han om Foraaret 1535 Følgebrev paa Øvids Kloster i Skaane (til
1536) og s. A. Nyborg Len (til 1538) med Rugaard (til 1536). I
Avg. 1536 var han blandt de 4 Adelsmænd, som det i Anledning
af Reformationens Indførelse paalagdes at modtage alle Slotslove i
Fyn og gribe Biskop Jens Andersen. Det følgende Aars Vaar
sendtes han med Hr. Truid Ulfstand i et lignende Ærende til
Throndhjem, hvorfra Ærkebiskop Olaf Engelbrechtsen flygtede til
Holland, og hvor C. H. nu blev Lensmand lige til Vardøhus. Den
Virksomhed, han her udfoldede ved Reformationens Indførelse,
hvorunder han viste baade Dygtighed og Lemfældighed, var vistnok
Grunden til, at han om Sommeren 1541 sendtes til Island, hvor
han indførte den nye Kirkeordinans, og hvorfra den gamle, blinde
Biskop Øgmund Pálsson af Skalholt bragtes fangen til Danmark,
da han var den væsentligste Hindring for den nye Lære. I Avg.
var han allerede tilbage i Danmark, hvor han fik Kongens Kvittans
for Oppebørselen af Island og Lensbrev paa Jæmteland. 1542
forflyttedes han til Bergenhus Len (med Stavanger), hvortil Finmarken
og Helgeland henlagdes 1545 og Færøerne 1553 (til 1556). I Bergen
blev C. H. til Høsten 1555, fik 1556 Korsør Len med Antvorskov
og 1557 Gulland, ligesom han s. A. forlenedes med Tromsø Len
og Stiftsgodset. 1553 blev han optagen i Rigsraadet. Han døde
paa Visborg Slot Natten mellem 7. og 8. Nov. 1559 og begravedes
i Visby Kirke. Omtr. 1542 blev han gift med Øllegaard Trolle til
Lillø (f. der 26. Maj 1513, d. sammesteds 4. Jan. 1578), Datter af
Admiralen Hr. Jacob T. til Lillø (d. 1546) og Fru Kirstine Herlufsdatter
Skave (d. 1534) og altsaa en Søster af Herluf T.

C. H. var en Mand af ubestridelig Dygtighed, der forbandt
mange af de Egenskaber, der fordredes til at udfylde de vanskelige
Stillinger, hvori han oftere blev sat; disse nødvendiggjorde vel en
stor Fasthed og endog en vis Grad af Hensynsløshed, men en
Overgangstids Mænd kunne allermindst bedømmes efter en senere
Tids Maalestok, hvorfor J. Chr. Bergs Dom over hans Virksomhed
i Norge og paa Island bliver uhistorisk, hvorimod C. Deichmans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free