- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
130

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hovgaard, Andreas Peter, f. 1853, Søofficer - Howitz, Frantz Gotthard, 1789-1826, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Hovgaard, Andreas Peter, f. 1853, Søofficer,
Søn af Overlærer O. A. H. og Louise Charlotte f. Munch i Aarhus. Her fødtes
han 1. Nov. 1853. Efter at have gaaet i Aarhus Skole blev han
Sekondlieutenant i Flaaden 1874 og Premierlieutenant 1876, hvorefter
han 1878 tog Examen ved Stabsafdelingen og udnævntes til
Kapitajn 1888. I Aarene 1878-80 deltog han som ganske ung
Officer i A. E. Nordenskiølds Togt med «Vega» nord om Asien
og blev i høj Grad greben af Lyst til det arktiske Rejseliv. Han
udarbejdede en Plan til et selvstændigt Togt op igjennem det
kariske Hav, forbi Objs og Jeniseis Mundinger til Asiens nordligste
Punkt, Kap Tscheljuskin, hvorfra det var hans Agt dels med Skib,
dels med Baad og Hundeslæde at undersøge Ishavsegnene op imod
Frands Josefs Land og Nordpolen. Ved et Statstilskud og ved
private Velynderes, særlig Grosserer Aug. Gamèls, Understøttelse,
lykkedes det ham 1882 at udruste Dijmphnaexpeditionen. 1882 var
imidlertid et meget slemt Isaar, og det kariske Hav var hele
Sommeren fuldpakket af Is, Expeditionsskibet «Dijmphna» havde en
svag Maskine og i det hele kun ringe Sødygtighed, og da H. paa
Grund af misforstaaede Signalskud fra de indefrosne Dampere
«Varna» og «Louise» 17. Okt. mente at burde forlade det aabne
Kystvand i Karahavet for at komme dem til Hjælp, kom han i
Besæt og holdtes fast i «Iskjælderen» i henimod et Aar. Efter
en højst farefuld Overvintring slæbtes Skibet i Slutningen af Sept.
1883 ud gjennem den kariske Port; det havde mistet Skruen, og
en stor Del af Provianten var opspist, hvorfor H. med uforrettet
Sag maatte vende hjem. Paa Rejsen havde han dog fundet
Lejlighed til at understøtte den hollandske internationale Polarexpedition,
hvis Skib «Varna» skruedes itu af Isen, desuden havde
forskjellige af Expeditionens Medlemmer indsamlet meget rige Bidrag
til disse Egnes Favna og Flora, og endelig havde H. ved Dybdemaalinger
og andre hydrografiske Undersøgelser gjort sig fortjent
af det lidet kjendte Karahavs Kartografi. – 1880 ægtede H. Sophie
Nielsen, Datter af Kancelliraad N.

Hovgaard, Dijmphnaexpeditionen 1882-83 (1884).

P. Lauridsen.


Howitz, Frantz Gotthard, 1789-1826, Læge,
var en Søn af daværende Stadsmægler, senere Kjøbmand og Postexpeditør i
Vestindien, Johann Heinrich H. (d.. i Lybek) og. Øllegaard Christiane
f. Kreutzfeldt. Han fødtes 25. Dec. 1789 i Kjøbenhavn. Ved hans
Faders økonomiske Ruin blev hans begyndte lærde Uddannelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0132.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free