- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VIII. Bind. Holst - Juul /
126

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hostrup, Jens Christian, 1818-92, Digter og Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fjærnede han sig mere og mere fra det. Han spillede
dog, i Følge hele sin tilbageholdne Natur, ikke nogen
fremtrædende Rolle i det politiske Liv. Først da
Striden i 1885 syntes at have naaet en skæbnesvanger
Højde, skrev han i «Morgenbladet» sit gribende Digt:
«Kan vi tro det? Skal vi tro det?» i hvilket han
udbryder: «husk: naar Striden gaar paa Livet – da
maa Fredens Mænd gi’ Møde», og han fulgte da ogsaa
selv en Opfordring om at stille sig i Kjøbenhavn ved
Folketingsvalgene i 1887; han blev dog ikke valgt.

I Efteraaret 1881 tog han, paa Grund af
Svagelighed, sin Afsked som Præst og flyttede
til Frederiksberg. Helt kunde han dog ikke opgive
sin Præstegjerning; saa længe hans Kræfter sloge
til, vedblev han en Gang om Maaneden at samle en
taknemmelig Tilhørerkreds om sin Forkyndelse. Kort
før sin Afsked havde han, efter 25 Aars Tavshed,
gjenoptaget sin Virksomhed som dramatisk Forfatter,
i det han i Vinteren 1879-80 skrev «Eva», Skuespil
i 4 Akter, der den følgende Sæson blev spillet paa
det kgl. Theater. Dette Stykke er beslægtet med
«Mester og Lærling», for saa vidt som han ogsaa i
det tager en Bevægelse i Tiden, Kvindespørgsmaalet,
op til Behandling; men han har her, under Paavirkning
af den nyere Realisme, udelukket det overnaturlige
Element. Han skrev endnu 2 Lystspil: «Karens Garde»
(1886) og «Under Snefog» (1888), der begge ere blevne
opførte paa det kgl. Theater. Faa Dage efter den
første Opførelse af «Under Snefog» fyldte H. 70 Aar,
og i den Anledning modtog han, fra meget forskjellige
Sider, mange Vidnesbyrd om den Kjærlighed og den
Taknemmelighed for hans Gjerning, baade som Digter og
Præst, der fandtes i store Kredse af vort Folk. (Han
havde allerede i 1878 faaet en aarlig Digtergage
paa 3000 Kr.) – H. er en af Danmarks mest nationale
Digtere, han med dette lune Smil, der tit kunde bryde
frem midt i Alvoren, og som aldrig blev spydigt eller
ondskabsfuldt, med denne lyse Frejdighed, som aldrig
slap Haabet, og den varme, kjærlige Natur, der saa
mangen Gang fik Øjet til at straale og Stemmen til
at bæve. – Han døde 21. Nov. 1892. Hans Enke 10. Nov.
1903. – Hans Arbejder
bleve første Gang samlede i «Poetiske Skrifter»
I-V, 1852-56 (VI [Suppl.] i 1865). I l888-89 kom
5. Udg. af hans «Komedier» i 3 Bind, der indeholder
alle hans dramatiske Arbejder undtagen «Karens Garde»
og «Under Snefog».

Da H. var bleven Præst, følte han, som ovfr. bemærket,
at nu maatte hans bedste Kræfter ofres denne
Gjerning. Han blev

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/8/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free