Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Horrebow, Peder, 1679-1764, Astronom og Fysiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortjeneste ved at lade ham assistere ved Inddelingen af astronomiske
Instrumenter. 1705 tog han theologisk Embedsexamen, og et Par
Aar efter maatte han overtage en Huslærerplads hos Baron Fr. Krag
i Jylland. 1711 kom han tilbage. Rømer var da død og L. Schive
ansat som Professor i Astronomi. H. nøjedes saa med en
Ansættelse som Acciseskriver og giftede sig 18. Dec. s. A. med
Anna Margrethe Rosing (d. 1749), Datter af en kjøbenhavnsk Kjøbmand.
I deres Ægteskab fik de 20 Børn, hvoraf de 13 levede.
Efter Schives Død 1711 blev der udskrevet en Konkurrence mellem
Navigationsdirektør Rasch paa Møen, H. og C. Lerche. De 2
sidste traadte dog tilbage af Hensyn til, at Rasch var en ældre
Mand; muligvis vilde en Konkurrence heller ikke have nyttet H.,
da det synes, som om Familierne Worm og Bartholin havde en
overvejende Indflydelse ved Besættelsen af Universitetets
Embeder. Efter Rasch’s Død 1714 henvendte H. sig personlig til Kongen, der
tog sig venlig af ham og satte igjennem, at H. fik Pladsen efter
en aflagt Prøve trods Professorernes Modstand. 2 Aar efter (1716)
blev han Magister, 1720 blev han Universitetets Notar, og 1722 fik
han Sæde i Konsistorium.
Ved sin Tiltrædelse fandt H. Observatoriet paa Taarnet i en
meget daarlig Forfatning, saa han ansøgte om forskjellige Reparationer
og Forbedringer, der ogsaa bleve bevilgede ham, hvorefter
han i Aarene 1716-20 har anstillet en stor Del Observationer,
hovedsagelig for at revidere Rømers 3 Dages Observationer i dennes
Privatobservatorium Tusculanum ved Pilenborg. Disse Rømers
Observationer havde H. i Forvaring; de skulle have været af meget
stor Nøjagtighed og vare anstillede for at paavise Rigtigheden af
det Kopernikanske System, hvorefter Jorden bevæger sig med Solen
som Centrum. H. troede at komme til samme Resultat og udgav
Skriftet «Copernicus triumphans» (1727). I disse Aar gav H. sig
ogsaa af med lægevidenskabelige Undersøgelser og disputerede 1725
for den medicinske Doktorgrad. Disputatsen, et ubetydeligt
Arbejde, er mærkelig ved den Aabenhed, hvormed H. tilstaar sin
Ukyndighed i Lægevidenskab, og viser ham som en erklæret
Tilhænger af den fra Tyskland indtrængende Stahlianisme. Den store
Brand 1728 ødelagde det meste af Resultaterne af H.s Arbejder.
Ilden sprang fra Trinitatis Kirke over paa Observatoriet, der var
af Bindingsværk, og trængte ind i dette, saa H. mistede alle sine
Ejendele og kun reddede et Skrin, indeholdende nogle af Rømers
og hans egne Skrifter. Slaget traf Observatoriet og H. næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
