Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Johan Ludvig Carl Christian Tido Greve, f. 1839, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Flertal, fordi Forfatningen ellers var udsat for at springe. I de
følgende Samlinger tog H. virksom Del i Forhandlingerne om
Kjøbenhavns Befæstning, som han erklærede for den uheldigste
Ordning af Forsvarssagen, og om Finansloven, i det han gjorde
gjældende, at Folketinget for sin Værdigheds Skyld maatte sætte
haardt imod haardt. Han havde saaledes væsentlig Skyld i det
store Brud, der indtraf i April 1877, fordi han gjentagne Gange
tillidsfuldt forsikrede, at en foreløbig Finanslov var utænkelig, da
der ikke vilde findes noget Ministerium, som vilde driste sig til et
saa umoralsk Skridt.
Da dette nu alligevel fandt Sted, var H. i den næste Samling
tillige med F. Bojsen virksom for igjen at skaffe regelrette Tilstande
til Veje, og han blev derved en af Førerne for det moderate Venstre
i Modsætning til Berg og hans Venner (jvfr. H.s Skrift: «Det
forenede Venstre i Rigsdagssamlingen 1877-78», 1878). Allerede 1876
var han bleven Medlem af Finansudvalget, og fra 1877-90 var han
dets Ordfører, naar undtages en enkelt Samling i Foraaret 1879.
Ligeledes var han Ordfører for sin særlige Gruppe i Samlingen
1879-80 om Forsvarslovene, medens Bojsen var fraværende i
Udlandet. Ellers tog han kun sjælden Ordet uden for de finansielle
eller politiske Forhandlinger; dog var han 1882 en varm Talsmand
for Studiet af de klassiske Sprog og for Gjenoprettelsen af den
gamle Examen artium. Sit Hverv som Ordfører røgtede han med
umiskjendelig Dygtighed, vistnok mere ved sit Vid og sin sprudlende
Veltalenhed end ved grundig Indsigt. Han havde derimod
en sjælden Evne til hurtig at tilegne sig Kjendskab til en Sag og
udfinde den Side, der bedst egnede sig for Forhandlingerne. I
sine Gjensvar var han altid slagfærdig, og hans glimrende Dialektik
kunde tit blænde Tilhørerne, selv hvor det skortede paa Grunde.
Men hans Lethed i at føre Ordet og hans Lyst til at gjælde for
Partiets Leder kunde ogsaa bringe ham til at optræde som
Forsvarer for Beslutninger, han ikke personlig billigede. Ligeledes
kunde han i Talens Strøm lade sig henrive til kaade Udfald imod
Modstandere og til overmodige Ytringer, der senere kunde vendes
imod ham selv.
Ogsaa uden for Folketinget optraadte H. jævnlig som sit Partis
Taler, og det var ham, der paa det store Folkemøde ved Lejre
20. Maj 1883 fremsatte Venstres parlamentariske Krav i dets nye
Form, nemlig som Kravet paa et Ministerium, der forstod at sætte
sin Vilje igjennem i begge Ting. Snart efter tog han Del i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
