Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holstein, Frederik Adolf Greve, 1784-1836, Godsejer, Filanthrop, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
18. Aarhundredes Anskuelser, han vil gjøre gjældende i det 19.
Han var Frihedsmand paa en Tid, da dette var sjældent i Danmark,
og for saa vidt var han kommet ud over det 18. Aarhundredes
Standpunkt, at han ansaa det for nødvendigt, at Folket selv fik
Indsigt i Regeringsmaskineriet og Indvirkning paa det, men
Friheden bestod i hans Øjne dog ingenlunde i konstitutionelle Former,
der egentlig vare ham temmelig ligegyldige, men i en vidtstrakt
Tale- og Trykkefrihed og i, at aandelige Bevægelser kun mødtes
med aandelige Vaaben. Det skal her kun nævnes, at han, da
Prins Christian Frederik 1814 sammenkaldte Forsamlingen paa Ejdsvold,
blev grebet af en saadan Begejstring, at han forfattede et
helt Udkast til en norsk Forfatning, som han sendte Prinsen. Da
denne havde nedlagt Regeringen i Norge, blev H. saa urolig, at
han ikke kunde blive hjemme. Med en Jagt sejlede han i
Efteraarsstormene til Lyngør og der fra til Frederiksværn, hvor han traf
Prinsen, med hvem han fulgte tilbage.
1818 udnævntes han til Repræsentant ved Nationalbanken; han
søgte her især at bevirke, at Bankens Regnskaber bleve offentliggjorte:
men hverken i denne eller andre Henseender udrettede han
noget, og efter 2 Aars Forløb trak han sig tilbage, fordi han følte
sig krænket ved den Maade, hvorpaa Repræsentantskabets Formand,
Etatsraad Zeuthen til Tølløse, optraadte imod ham. I den følgende
Tid deltog han oftere i offentlige Forhandlinger, saaledes 1827 ved
et lille Skrift om «Grækernes Sag i Danmark» og 2 Aar senere
ved et «Bidrag til Danmarks Krønnike for Aaret 1828».
Da Forordningen af 28. Jan. 1831 om Stænderforfatningen
udkom, saa H. deri de fleste af sine politiske Ønsker opfyldte.
Han skrev da: «Om de danske raadgivende Provinsialstænders
Væsen og Værd» for at vejlede sine Landsmænd i Benyttelsen af
den nye Ret, der var givet dem. Da Orla Lehmann («Maanedsskr.
f. Lit.» VII) kritiserede denne Bog, viste det sig ret, hvor lidt
den gamle og den nye Liberalisme forstode hinanden; H. var lige
saa tilfreds med Stænderinstitutionen, som Lehmann var utilfreds,
men allermindst kunde denne komme ud af det med, at H. fandt
«en kristelig patriotisk Tendens» i Forfatningen; dette anser
Lehmann for «et theosofisk System». – H. deltog selv i den første
Stænderforsamling 1835-36. Med sin endnu lige ungdommelige
Iver kastede han sig over Arbejdet, og han havde Sæde i mange
Komiteer. De Forslag, han stillede, frafaldt han, eller de forkastedes,
men de vise, at han endnu bestandig fastholdt de Tanker, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
