- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
603

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holmer, Valdemar, 1833-84, Læge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Paapasselighed, og fandt til sin Glæde Listers Forsikring om derved at
kunne forebygge Hospitalssygdommene fuldt bekræftet. Efter at
han havde sat sig ind i Methodens videre Modifikationer hos
Opfinderen i Edinburgh og anvendt den paa sin Afdeling i stor
Udstrækning, kunde han i et ved sit Æmne epokegjørende Foredrag
(trykt i «Ugeskrift f. Læger») aflægge udførlig Rede derfor ved
den danske Lægeforenings Møde i Kjøbenhavn i 1871, ligesom han
i den følgende Tid i Tidsskrifterne publicerede flere Afhandlinger
derom, hvorved ogsaa en meget velkommen Støtte ydedes Lister,
der den Gang endnu fandt megen Kølighed eller endog ligefrem
Modstand hos de konservative Kirurger, først og fremmest i hans
eget Land. H.s Afdeling fik saaledes (ligesom samtidig Professor
Saxtorphs Afdeling paa Frederiks Hospital) en ikke ringe Betydning
for hele den udenlandske Kirurgi. Tilmed var H. paa ingen Maade
en slavisk Efterligner af fremmede Kirurger, men optraadte bestandig
med besindig Kritik og holdt navnlig i den følgende Tid stærkt
igjen mod den af Antiseptiken fremkaldte operative Dristighed; for
hans humane, yderlig skrupuløse Samvittighedsfuldhed laa enhver
saadan vidtgaaende Dristighed fjærnt, om han end uden Vaklen og
med Talent foretog alle de indgribende Operationer, som han efter
alvorlig Overvejelse fandt forsvarlige under Antiseptikens nye, sikre Skjold.

I en anden Henseende havde han ligeledes Medbør som
Kirurg; han blev ikke alene paa Hospitalet højt skattet for sin
Virken, men ved sin ægte humane, elskværdige og distingveret
ridderlige Personlighed ikke mindre end ved sin Dygtighed og
Utrættelighed blev han hurtig i stor Udstrækning benyttet som
kirurgisk Konsulent i privat Praxis, ikke alene i Kjøbenhavn, men
rundt om i Danmark. Ogsaa paa anden Maade lagdes der Beslag
paa hans Kræfter og Medvirkning. 1870 blev han Medlem af
Direktionen for det Classenske Litteraturselskab, 1872 Medlem af
Komiteen for Oprettelse af et Kysthospital for kjertelsvage Børn og
af Bestyrelsen for Samfundet, der antager sig vanføre Børn, 1875
af Bestyrelsen for det da oprettede Hospital paa Refsnæs, 1876 af
Bestyrelsen for Foreningen til syges og saaredes Pleje i Krigstid,
1880 af Bestyrelsen for Sygehjemmet; alle disse Hverv varetog han
med usvækket human Interesse. 1881 blev han end videre Medlem
af Sundhedskollegiet; s. A. erholdt han Professortitelen.

Men hans Helbred, der aldrig havde været særlig stærk, led
kjendelig under den uafbrudte hensynsløse Overanstrængelse, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0605.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free