- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
546

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holck, Eiler Baron, 1627-96, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

de kunde undgaa at komme i Strid. I Regelen holdt H., i øvrigt
i god Overensstemmelse med Aanden i hans Instruktioner, stift paa,
hvad han ansaa for Fæstningens Ret, og flere Gange kom det til
saa stærke Kollisioner, at han var paa Nippet til at faa sin Afsked
eller i hvert Fald til at blive fjærnet fra Kommandantskabet. Han
sad dog saa fast i Kongens Yndest, at al Gesandternes Pression
var forgjæves, og lige saa lidt Indtryk gjorde det, at der i 1664
rejstes nogle graverende Beskyldninger imod ham for at have staaet
i Forbindelse med en fransk Æventyrer ved Navn la Roche og
have villet forraade Kronborg til Ludvig XIV. Hvor liden Vægt
Frederik III lagde paa disse Beskyldninger, viste han ved kort efter
at være E. H.s Gjæst og staa Fadder til hans Søn paa Kronborg.
Ved en bestemt Lejlighed fik H. god Brug for Kongens Velvilje.
Det var ved en Strid, han havde med den hollandske Oberst Capel.
Striden endte med en Duel i Nærheden af Hamborg, i hvilken
Capel faldt (1662), men skjønt H. synes nærmest at have været
Ophavsmanden, og Kongen i Begyndelsen var meget vred, endte
det med, at H. efter kort Tids Forløb blev pardonneret og fik Lov
til at vende tilbage til sin Post. Muligvis er Dronningen gaaet i
Forbøn for ham; det vides i det mindste, at hun gjorde det ved
en anden Lejlighed, hvor Kongen var i høj Grad forbitret paa
ham, fordi han var gaaet uden for sine Instruktioner.

At H. slap saa godt fra alle de Vanskeligheder, han blev
indviklet i, medens han var paa Kronborg, skyldes sikkert nok
ogsaa det gode Forhold, han stod i til Griffenfeld. De vare paa
den Tid meget gode Venner – H. var saaledes indbuden til at
overvære Griffenfelds Bryllup –, og Griffenfelds Indflydelse maa
have været H. en god Støtte, især i Konflikterne med Diplomaterne.
Senere, efterhaanden som Griffenfeld steg højere og højere, blev
Forholdet imellem ham og H. mere som den mægtige Patrons
over for den undergivne, men de vedbleve dog at staa paa en god
Fod med hinanden lige til Griffenfelds Fald. Da blev H. en af
Dommerne over sin fordums Ven (1676).

Efter Christian V’s Tronbestigelse beholdt E. H. endnu sin
Stilling paa Kronborg i 1 1/2 Aar. Det er ikke klart, om han selv
ønskede en Forandring, men i hvert Fald led han intet Tab, da
han, der allerede i 1664 var bleven Generalmajor til Fods og havde
faaet Sæde i Krigskollegiet, i 1671 blev udnævnt til højstbefalende
paa Fyn og samtidig blev gjort til Baron og Ridder af Danebrog.
Kort efter fik han sin Gaard Nygaard, Ulfeldternes tidligere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0548.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free