- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
539

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holch, Hans Christian, f. 1837, Politiker - Holck, Anne, 1602-60 - Holck, Carl Georg, 1834-68, Retslærd

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det humane Fremskridt, som disse Love betegne. I Overenskomsten
af 7. Marts 1891 mellem Højre og det forhandlende Venstre var
han en virksom Deltager. Baade i Udvalgsværelset og i Folketingssalen
har H. hørt til Højrepartiets dygtigste og sikreste Medlemmer.
– Han ægtede 1868 Marie Christiane Niemann, Datter af
Bagermester N. og Hustru, f. Randleff, af Kjøbenhavn, og i 1879 dennes
Søster Hansine Henriette Vilhelmine N.

M. P. Friis.


Holck, Anne, 1602-60,
Datter af nedennævnte Ditlev H., blev født 7. Dec. 1602 paa Tryggevælde, hvor hendes
Fader den Gang var Lensmand, og opdroges i en stor Del af sin Barndom
hos sin Mormoder, Fru Birgitte Skave paa Eskildstrup. I Juli 1621
trolovedes hun med den daværende Kammerjunker hos Hertug
Ulrik, Vincents Steensen til Stensgaard paa Langeland; Brylluppet
stod i Kjøge 2. Nov. 1623. Det historiske Moment i hendes Liv
blev det Heltemod, hvormed hun, skjønt henved 60 Aar gammel,
i April 1659 ledede Forsvaret af Langeland, efter at hun 2 Maaneder
før havde haft den Sorg at se sin Ægtefælle dø som Følge af Saar
under en Kamp, hvorved det var lykkedes at afslaa et svensk
Angreb. Denne Gang blev Fjenden Sejerherre, og A. H. skal endog
være bleven fængslet. Et sikkert uhjemlet Sagn har lagt til, at
hun blev bunden med en Lænke til Hundehuset, men ved et Vink
til en Pige fik Svenskerne lokket ned i en Vinkjælder og nedhugget
af Gaardens Folk og Bønder. Hendes Portræt gjør et sjældent
kraftigt og djærvt Indtryk. Hun døde paa Stensgaard 5. Juni 1660.

Illustr. Tid. XI, 124 f.

J. A. Fridericia.


Holck, Carl Georg, 1834-68, Retslærd,
Søn af Etatsraad, Herredsfoged i Elbo, Holmans og en Del af Brusk Herreder Peter
Carl Christian H. og Adelaide Emilie Caroline f. Laub, fødtes
3. Jan. 1834 i Aalborg, hvor hans Fader den Gang var Avditør.
1849 blev han Student og 1855 juridisk Kandidat. Han gav sig
derefter strax ind paa Studiet af slesvigsk Ret i den Tanke at
knyttes til den slesvigske Administration eller Judikatur, blev
allerede i s. A. ugageret Volontær i det slesvigske Ministerium, tog
1856 ved Appellationsretten i Flensborg den slesvigske Embedsexamen
og blev 1858 Kancellist i Ministeriet for Slesvig. 1856 og 1857
fungerede han som dansk Hjælpesekretær ved den 8. ordentlige
Samling af de slesvigske Provinsialstænder i Flensborg, og i 1857-59
studerede han paa det Hurtigkarlske Rejsestipendium i Udlandet,
navnlig i Bonn, München og Paris. I 1859 blev der overdraget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free