- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
476

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjort, Peder, 1793-1871, filosofisk, litterærhistorisk, sproglig og publicistisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som Lektor var H. nidkjær for Akademiets Vel og Ry. Han
medvirkede ivrig for at komplettere dets Bibliothek og gjøre dette
nyttigt for de studerende. Hans levende pædagogiske Sans gav
sig det bedste Vidnesbyrd ved hans fortrinlige Læsebog: «Den
danske Børneven», der udkom 1839, og som i over en Menneskealder
i flere (10) Oplag, ogsaa efter hans Død, bragte hans Navn rundt
om i Landets Almueskoler. Han ledsagede 3. Udgave (1842) med
en selvstændig Afhandling: «Kritiske Bemærkninger over adskillige
Læsebøger for Børn». Som en Salmedigters Søn var det en smuk
sønlig Gjerning, da han 1838 udgav «Salmer og Bønner, udvalgte
og lempede efter vor Tids Trang til Brug saa vel ved Undervisning
som ved huslig Andagt». Den udkom i 2. meget forøgede Udgave
1840 og end mere forøget 1843. Som den, der var det tyske Sprog
mægtig og havde knyttet mangt et Baand i Tyskland, følte han
sig naturlig kaldet til at imødegaa alle de tyske Forvrængninger af
danske Tilstande, som efter Uwe Lornsens Skrift kom til Orde.
H. udgav da under Mærket «L. S. Navne» (ɔ: Peter Hjort Lorenzens
Navne) 3 Samlinger Breve fra 1840 til 1848 om «det slesvig-holstenske
Røre».

I 1849 nedlagdes Sorø Akademi til stor Sorg for H. Han
havde 1828 paa Frederik VI’s og 1840 paa Christian VIII’s Fødselsdag
været den, der holdt Festtalerne, som han udgav 1840. Ved
Akademiets Ophævelse fik H, sin Afsked med Titel af Professor,
og efter at hans Hustru var død i Sorø 5. Maj 1849, flyttede han
1850 til Kjøbenhavn og levede der som Pensionist til sin Død,
11. Nov. 1871. Ved Oprørets Udbrud 1848 havde H. efter
indtrængende Advarsler afbrudt sin Brevvexling med Hertugen af
Augustenborg, men da H. som konservativ og fra 1852 Tilhænger
af Helstaten kom paa Kant med det den Gang toneangivende
national-liberale Parti, blev han halvvejs stemplet som Landsforræder
for sit Forhold til Augustenborgerne, og da han 1852 havde udstedt
en Erklæring i «Flyveposten» «til Værn om sit borgerlige Navns
Ære», paafulgte der en Retssag med «Fædrelandets» Redaktør,
Carl Ploug. De fra begge Sider fremsatte Beskyldninger bleve ved
Dommen mortificerede, og H. udgav 1853 «den beskrevne Domsakt».
En senere Retssag med Ploug endte 1857 med, at H. idømtes en
Bøde. Under det stærke Valgrøre ved Folketingets første Opløsning
1853 stillede H. sig mod Hall i dennes Valgkreds, Kjøbenhavns
Amts 1., men blev ved Vælgermøderne paa sin Fødeø Amager
modtagen med en saadan Larm, at han knap kunde komme til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free