- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
465

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hielmstierne, Henrik, 1715-80, Gehejmeraad, Bogsamler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leth underviste Drengen, der i sit 18. Aar dimitteredes til Universitetet.
Han studerede derpaa Theologi og tog Attestats 1736, skjønt
han paatænkte at gaa den diplomatiske Vej. Ved daglig Omgang
med A. Hojer og en anden som Bogelsker og Samler bekjendt
Mand, Kapitajn Schulenburg (senere Generalavditør i Norge), som
ogsaa boede i Faderens Gaard, blev hans Lyst til historiske Studier
yderligere vakt, og tidlig gav han sig selv til at samle Bøger og
Kunstsager, særlig nordiske Mønter. Allerede 1738 blev han Sekretær
i det danske Kancelli. I denne Stilling begyndte han at gaa
Kommissionen til Ordning og Beskrivelse af den kongelige
Møntsamling til Haande og lagde ved dette Arbejde god Indsigt og
Kundskab for Dagen. Samtidig udarbejdede han en Fortegnelse
over de ældste danske Bøger og beskrev deres Forfatteres Levned
samt beskæftigede sig med Studiet af de ældre oldenborgske Kongers
Historie, navnlig efter utrykte Kilder. I Begyndelsen af 1740
tiltraadte han en længere Udenlandsrejse til Tyskland, Frankrig og
England og opholdt sig navnlig i Strasburg, Paris og London.
Overalt, hvor han kom hen, stiftede han Bekjendtskab med
fremragende lærde og Statsmænd og vedligeholdt Forbindelsen med
adskillige af dem gjennem Brevvexling efter sin Hjemkomst.
Historikeren Schøpflin i Strasburg og den berømte svenske Statsmand
og Kunstkjender Grev C. G. Tessin, der paa den Tid var Gesandt i
Paris, fortjene særlig at fremhæves blandt disse, fordi de ved deres
Studier og Interesser fik en stor Betydning for H.s hele
Aandsretning. H. kom hjem i Efteraaret 1742 med rige litterære og
kunstneriske Skatte, men tillige aldeles inddrukket af franske Sæder
og fransk Levevis. «Mr. Anrison» vakte en Del Opsigt i Kjøbenhavn,
just ikke til sin Fordel. Han holdt kostbare Gjæstebud og
samlede ved sit Bord Stadens fornemste og lærdeste Mænd. Allerede
behøvede han én Sal til sit Bibliothek, én til sin Malerisamling;
og i en anden Etage i Huset havde han sine Dagligværelser. Det
blev ham foreslaaet at gaa som Legationssekretær til Madrid. Men
da det kongl. danske Videnskabernes Selskab blev stiftet i Nov.
s. A., blev H. strax ved første Møde efter Gehejmeraad Holsteins
Ønske Selskabets Sekretær og maatte saaledes afslaa Tilbudet om
den diplomatiske Post. Selskabets første Medlemmer vare foruden
Præses, Grev Holstein, H. Gram og Pontoppidan, med hvem H.
derved kom i nær Forbindelse. Allerede i 1743 blev H. optaget
som Medlem af det londonske Videnskabers Societet. Sin Plads i
Kancelliet bevarede han fremdeles – fra 1750 som Assessor –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0467.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free