Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjaltalín, Jón Jónsson, 1807-82, Læge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svovllejer og Efterforskninger angaaende den islandske Faarepest
(Miltbrand). Han begav sig nu til Island, hvor han tog Ophold
paa Handelspladsen Eyrarbakki paa Sydlandet, og levede, indtil
han 1855 udnævntes til Landfysikus med Bolig i Reykjavik, optaget
af mineralogiske Studier og fysiske Experimenter, der dog ikke
førte til noget praktisk Resultat. Embedet som Landfysikus
indehavde han til 1881, da han ved sin Entledigelse udnævntes til
Etatsraad. Fra 859-81 havde han Sæde i Altinget som kongevalgt
Medlem. 1840 havde han ægtet Karen Jacobine Baagøe
(d. 1866), Datter af Handelsbestyrer H. H. B. i Reykjavik, men
Ægteskabet forblev barnløst.
Som Landfysikus arbejdede J. H. ivrig for en Reform af det
islandske Lægevæsen og har i denne Henseende indlagt sig ikke
ringe Fortjeneste. Medens ved hans Tiltrædelse Island var delt i
nogle faa Lægedistrikter, der ofte stode ledige eller maatte besættes
paa mindre heldig Maade, satte han igjennem – som den eneste
Vej til sikker Tilgang af tilstrækkelige og taalelig uddannede
Kræfter –, at Lægeundervisningen blev indenlandsk og ordnedes
methodisk. Efter en foreløbig Ordning 1863 saa han 1875 sit Ønske
opfyldt, idet Altinget vedtog en det følgende Aar af Regeringen
stadfæstet Lov om Oprettelsen af en Lægeskole i Reykjavik, i Følge
hvilken Undervisningen besørges af Landfysikus som Forstander og
2 Lærere; samtidig inddeltes Landet i 20 Lægedistrikter, af hvilke
flere igjen ere blevne delte.
J. H. var en Mand af sangvinsk-kolerisk Temperament, livlig
og let bevæget, med mangesidige Interesser og Trang til at udtale
sig og paavirke sine Omgivelser, fremfor alt sine særlige
Landsmænd, i hvis Ve og Vel han tog levende Del. Han har derfor
udfoldet en betydelig Forfattervirksomhed i praktisk eller
populærvidenskabelig Retning, hvorimod videnskabelige eller strængt
kritiske Undersøgelser ikke laa for ham. I talrige Smaaskrifter og
Afhandlinger udtaler han sig om Natur- og Lægevidenskab,
Sundhedspleje, daglig Levevis m. v. eller drager til Felts mod den paa
Island om sig gribende Homøopathi. Ogsaa Veterinærvidenskaben
behandler han og tog under den store Faareskabssyge paa Island
1856 ff. med megen Iver, men vistnok noget doktrinært, Parti for
Kurmethoden og mod Nedslagtningen, der forekom ham at betegne
et lavere Kulturtrin. Hans Disputats er paa Latin; paa Dansk
har han skrevet forskjellige Indlæg om Vandkuren og Anlægget af
Klampenborg Badeanstalt, de 1846 udgivne «Klampenborgs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
