- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
436

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hetsch, Gustav Friederich, 1788-1864, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som udøvende Arkitekt har H. ikke præsteret
meget. Nogle Restavrationer af Kirker og Herregaarde,
nogle Privathuse i Kjøbenhavn, paa St. Annæ Plads
og i Bredgade, Synagogen i Krystalgade (1833)
og den katholske Kirke i Bredgade (1842), et Par
Herregaarde, det er det hele. Man finder i disse
Bygninger en solid Smag, men Mangel paa Fantasi og
frodig Skaberevne. H. var i en lang Periode (1828-57)
kunstnerisk Leder af den kongelige Porcellænsfabrik,
han gav Impulsen til Ipsens Terrakottafabrik, til
L. Rasmussens Zinkstøberi og til mange lignende
Haandværksinstitutioner. Han deltog med stor
Iver i Industriforeningens Virksomhed (han sad i
Repræsentantskabet fra 1841 til sin Død), han var
Direktør for det tekniske Institut (1844-57), og
han virkede i det hele taget paa enhver Maade for
Tegneundervisningens Fremme. Derfor var det ikke
underligt, at Kunstnere og Haandværkere i 1846 lode
udarbejde en Guldmedaille til hans Ære og overrakte
ham den ved en større Fest, hvortil Oehlenschläger
havde skrevet Festsangen.

H. foretog i Aarenes Løb (1829, 39, 51, 55) adskillige
Rejser til Udlandet, hvor han traf gamle Venner og
Lærekammerater, ligesom han overalt blev hyldet,
baade ved Fester og ved Æresbevisninger, danske
som fremmede. Han var 2 Gange gift: 1. (1823) med
Chr. F. Hansens ene Datter, Annette (f. 20. Marts
1795 d. 21. Nov. 1827), og 2. (1829) med hendes
Søster Caroline Amalie Augusta (f. 15. Okt. 1800
d. 31. Maj 1874). Han udgav en Række Skrifter,
f. Ex. «Om Tegneundervisning» (1834), «Fortegninger
for Haandværkere» (1836-40), «Vejledning til
Perspektivens Studium og Anvendelse» (1839), «Om
Moden og den rene Smag» (1848), «Om Tegnekunsten
betragtet som Dannelsesmiddel» (1853), «Bemærkninger
ang. Kunst, Industri og Haandværk» (1863), og sammen
med G. F. Ursin: «Begyndelsesgrunde af den geometriske
Tegnelære» (1828). Flere af disse Skrifter ere
udkomne i nye Udgaver og oversatte paa forskjellige
Sprog. Han døde efter en kort Sygdom rolig og stille
7. Sept. 1864. Et stort Epitafium af sort Marmor og
Sandsten med Inskriptioner og Portrætmedailloner af
ham og C. F. Hansen er sat over hans Grav i Holmens
Kirkes Kapel.

Saa H. end langtfra alle sine Projekter fuldførte
efter Ønske, som Toldboden, Dekorationen af
Christian IV’s Kapel i Roskilde Domkirke, Gammelholms
Bebyggelse, Marmorkirkens Ombygning osv., saa kunde
han dog med Tilfredshed se tilbage paa et ualmindelig
virksomt og frugtbringende Kunstnerliv. Hans Søn
Christian Frederik H., (f. 24. Sept. 1830,
d. 15. Marts 1903), har som Arkitekturmaler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free