Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Jens Michael, 1766-1825, Biskop, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Baggesens Persiflage: «det lange Jødedigt, som ingen læser»).
Selskabet for de skjønne Videnskaber belønnede det med en Præmie
paa 600 Rdl., selv om det ikke var i Stand til at tilkjende det hele
den for et episk Digt tidligere udsatte Pris.
I forskjellige Tidsskrifter findes af H. en Del mindre Digte fra
hans Embedstid i Korsør, ligesom han ogsaa udarbejdede en Plan
til et Bibliothek i Korsør for rejsende. Men da han i Marts 1804
havde mistet sin Hustru, længtes han efter ny Virkekreds, og i
Nov. s. A. udnævntes han til Domprovst i Roskilde og ægtede sin
afdøde Hustrus ældste Søster, Else Christence Thrige, f. Koch
(d. 1845), der i adskillige Aar havde levet hjemme i den fædrene
Præstegaard som fraskilt fra Prokurator Søren T., der døde knap
2 Maaneder før hendes andet Giftermaal. H. dyrkede nu mere
Theologien end Poesien. I de af Biskop Münter iværksatte
videnskabelige Forhandlinger ved Sjællands Stifts Landemode var han
flittig Deltager, hvortil det i 1812 oprettede Stiftsbibliothek i
Roskilde var ham en væsentlig Hjælp. I de 3 Bind trykte
Landemodesforhandlinger findes af H. en Afhandling om Lighederne i
de synoptiske Evangelier, en metrisk Oversættelse af Johannes’
Aabenbaring og flere Stykker rettede mod de Wettes Kritik af det
gamle Testamentes historiske Bøger. Disse sidste kritiske
Afhandlinger udkom senere samlede i tysk Bearbejdelse (Altona 1822).
1817 erholdt han den theologiske Doktorgrad for en Afhandling
om Firmicus Maternus, en kristelig Apologet i det 4. Aarhundrede.
Arbejdet vidner om flittig Læsning, men er uden selvstændig
Betydning. Som Theolog nød H. overhovedet trods sin Doktorgrad
ingen stor Anseelse. Men hans Hjem i den nye Provstegaard i
Roskilde var et livligt Samlingssted for mange begavede Mennesker.
Musikken dyrkedes ivrig, og bl. a. var Professor Weyse en fortrolig
Husven. – 1819 udnævntes H. til Biskop i Ribe. Her vandt han
Yndest baade som Prædikant og ved sin Administrationsdygtighed.
Hans Erfaring paa Skolevæsenets Omraade kom Stiftet til gode,
og han fik oprettet saa vel Bibelselskab som Stiftsbibliothek. Kun
paa 6. Aar virkede han som Biskop. Efter et Par Maaneders Sygeleje
hensov han 2. Juni 1825.
Med sin første Hustru havde han 5 Sønner og 1 Datter; det
sidste Ægteskab var barnløst. 2 af Sønnerne ere anførte ovenfor;
Datteren, Lucie Elise H., der døde 1883 som Enke efter Konsistorialassessor,
Sognepræst H. J. Fich i Bogense, har efterladt i Haandskrift
(3 tykke Kvartbind) udførlige Livserindringer, der ere i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
