Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hertz, Henrik, 1798-1870, Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Bombardementet 1807. Moderens Bagergaard, der vendte ud
mod Klosterstræde, Graabrødrestræde og Ulfeldts Plads, nedbrændte,
og kun lidet af Indboet reddedes; samme Skæbne ramte en Bagergaard
i Skindergade, som den ældste af Sønnerne havde kjøbt
Aaret i Forvejen. Han var nær ved at gaa fra Vid og Sans af
Fortvivlelse over sit Tab og døde Aaret efter. Moderen bar sin
Hjemsøgelse med større Fatning trods de fortrykte Kaar, hun
maatte leve under i Resten af sit Liv. Den næstældste af Sønnerne,
Salomon Sylvester H. (f. 1792), senere bekjendt som Udgiver af
«Vejle Amtsavis» og udrustet med nogen digterisk Begavelse,
fuldendte sine Artiumsstudier 1809. Han forberedte sin yngste Broder
til Optagelse i Metropolitanskolen og vejledede ham samtidig med
Hensyn til Valget af den Underholdningslekture, som H.s stadig
voxende Læselyst eller snarere Læsegraadighed fordrede for at
mættes, saa at han, foruden en Utallighed af Romaner, gjorde
Bekjendtskab med største Delen af de bedste danske og tyske
Digterværker. 13 Aar gammel kom H. i Latinskolen og mindedes
senere med Taknemmelighed den Undervisning, han nød der af
duelige og humane Lærere, mest dog den Omhu, hvormed det
danske Sprog, ved forskjellige af Rektor foranstaltede Øvelser, blev
dyrket allerede fra de nederste Klasser. Da H.s Moder døde 1814,
var det tvivlsomt, om den forældreløse Dreng vilde have kunnet
fortsætte Studeringerne, hvis ikke saa mange Begavelsers redebonne
Hjælper i de Dage, daværende Grosserer, senere Redaktør af
«Berlingske Tidende», M. L. Nathanson, havde taget sig af ham
og tilsagt ham sin Støtte. I hans velhavende og højtdannede Hus
blev H. en daglig Gjæst og traf der mange af Tidens fremragende
Mænd. 1817 blev han Student og tog Aaret derpaa den filosofiske
Examen. Uden Lyst og uden Følelsen af et indre Kald dertil
valgte H. Jurisprudensen til Studium, men det gik kun smaat og
trangt med Arbejdet; historisk og æsthetisk Læsning samt poetiske
Sysler gjorde store Lakuner i det, og en Omvexling i hans
Velgjørers Formuesomstændigheder tvang ham til at anvende megen
Tid paa Informationer. Da H. 1825 omsider tog den juridiske
Embedsexamen, havde han dog Aaret forinden vundet Universitetets
Guldmedaille for et juridisk Prisspørgsmaal, som Kolderup-Rosenvinges
Forelæsninger over den gamle Lovhistorie havde givet ham
Interesse for: en Udvikling af Læren om Infamier efter vore egne
ældre og nugjældende samt de romerske Love; Opgaven forekom
ham især interessant ved den Maade, hvorpaa Begreberne om Ære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
