Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hersleb, Svend Borchmann, 1784-1836, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men som theologisk Forfatter optraadte han aldrig, rimeligvis fordi
han stillede alt for store Fordringer til sig selv. Opdragen i den
gamle Bibeltro og udviklet i en inderlig Higen efter Sandheden
kom H. til Kjøbenhavn i en Tid, da Rationalismen havde naaet
sit Højdepunkt og holdt paa at brydes. Den kunde aldrig tiltrække
en Natur som H., og medens han sluttede sig til sin Lærer P. E.
Müller, udviklede han sig selvstændig til en Bibeltheolog, der fulgte
den gamle kirkelige Retning. Han var kommen til Hvile i denne,
da han 1808-11 paa Valkendorfs Kollegium levede i det fortroligste
Venskab med Grundtvig, en Forbindelse, der visselig har været af
megen Betydning for ham som Grundlægger af det theologiske
Studium i Norge. Som saadan blev han tro i den Gjerning at
lede de vordende Præster til Erkjendelse af den kristelige Sandhed
paa den lutherske Bekjendelses Grund, om han end kunde være
usikker paa enkelte Punkter, f. Ex. i Nadverlæren, men han var
udelukkende Theolog og antoges – maaske ikke med Uret – at
overvurdere theologisk Lærdom. Hans Liv var delt mellem
Studerekammeret og Høresalen. Han har aldrig betraadt en Prædikestol,
og hans Interesse kunde aldrig bindes til Menighedslivet, dets
Udvikling og Krav, uden hvor disse kom i direkte Berøring med det
videnskabelige. Han var saaledes en af det norske Bibelselskabs
Stiftere, forfattede Indbydelsen til dets Oprettelse 1816, var Medlem
af dets Centralkomité til sin Død, skrev i mange Aar dets
Beretninger og gjorde sig meget fortjent ved en Revision af det nye
Testamentes Oversættelse (1830). Her maa ogsaa nævnes, hvad han
udrettede for Almueskolen, i det han som Stortingsmand og
Formand i Kirkekomiteen 1827 blev Forfatter af den i dette Aar
udkomne Lov, der satte Landets Skolevæsen paa en ny Fod. Man
overraskes ved det praktiske Blik og det Kjendskab til Folkets
Krav rundt om i Landet, den indesluttede lærde lægger for Dagen
i sin Indstilling. 1832 udgav han en Bibelhistorie for Almueskolen,
der fik megen Udbredelse og udkom i mange Oplag, uagtet den i
praktisk Brugbarhed ikke kunde maale sig med den af W. A. Wexels
1830 udgivne Bog. Det er efter dette forstaaeligt, at H. ikke kunde
følge sin Ven Grundtvig i hans Udvikling, og at han – mere og
mere befæstet i sit supranaturalistiske Standpunkt – under
Kirkekampen 1825 og senere nærmest maatte regnes til hans Modstandere,
om han end var uden for al Polemik.
H. havde som Student ved Siden af Theologien med Iver
dyrket Nordens Historie og havde paa dette Felt megen Kundskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
