Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hermansen, Christen, 1806-82, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa den lærenemme Drengs gode Evner og tog sig af hans Undervisning,
saa han 1825 var færdig til Dimission til Universitetet. 1830
tog H. theologisk Embedsexamen med Udmærkelse, og som Kandidat
havde han i 2 Aar Bolig paa Borchs Kollegium, hvor han
udarbejdede en Besvarelse af den gammeltestamentlige Prisopgave,
som blev belønnet med Guldmedaillen (1834). Efter i nogle Aar
at have manuduceret og fungeret som Notarius ved det theologiske
Fakultet tiltraadte han 1839 med offentlig Understøttelse en lang
videnskabelig Rejse, der ikke alene bragte ham til Tyskland og Italien,
men ogsaa til Grækenland og Tyrkiet, og da han (1841) kom hjem,
blev han konstitueret som Docent i semitisk-østerlandsk Filologi og
Litteratur. 1844 blev han Lektor og 1845 extraordinær Professor i
de samme Fag, men 1848 ombyttede han Stillingen i det filosofiske
Fakultet med et extraordinært Professorat i det theologiske, saaledes
at han fik gammeltestamentlig Exegese som Hovedfag. 1850 blev
han ordinær Professor i Theologi, og som saadan virkede han
indtil Sommeren 1882, i de sidste Aar stærkt legemlig svækket ved
Følgerne af et apoplektisk Anfald.
H. havde i Aarenes Løb erhvervet sig en omfattende Lærdom
i næsten alle de theologiske Discipliner og langt ud over disse, og
han var en i høj Grad samvittighedsfuld Lærer. Hans Forelæsninger
udmærkede sig ved Grundighed og Klarhed, og hans medfødte
kritiske Sans, der var parret med en stor personlig Elskværdighed,
gjorde ham til en ypperlig Leder af de skriftlige theologiske Øvelser
ved Universitetet. I kirkelig Henseende var han en udpræget
orthodox Lutheraner, der paa alle Punkter hævdede den gammel-lutherske
Dogmatiks Bestemmelser over for rationaliserende og spekulative
Tendenser hos Kollegerne. Som gammeltestamentlig Theolog
var han konservativ, nærmest en Meningsfælle af Hengstenberg, og
en afgjort Modstander af den kritiske Retning, der den Gang i
Ewald og Hitzig havde betydelige Ordførere, i Litteraturen
optraadte han kun sjælden; han var lige saa kritisk over for sig selv
som over for andre. Foruden en lille Disputats fra Opholdet paa
Borchs Kollegium og et Par Universitetsprogrammer – af hvilke
navnlig hans Undersøgelse om det af Cureton udgivne syriske
Evangeliehaandskrift (1859) har vundet Fagmænds Paaskjønnelse –
har han udgivet en ny Oversættelse af Salmerne (1862) og Profeten
Esaias (1865) og haft den væsentligste Del i det Gjennemsyn af
den danske Oversættelse af det gamle Testamente, som førte til den
reviderede Text, der blev avtoriseret ved kgl. Resolution af 25. April
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
