- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
387

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel, f. 1818, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gjennem Tyskland sammen med Meldahl og hjem over Frankrig
og England. Forinden havde han bygget nogle Villaer ved Bülowsvejen,
som senere ere nedrevne eller ombyggede, samt givet
Tegning til Herregaarden Erholm i Fyn.

H.s første monumentale Arbejde efter hans Hjemkomst blev
Universitetsbibliotheket. Ved en Konkurrence, hvori bl. a. ogsaa
Bindesbøll deltog, vandt han 1. Præmie, og Bygningen opførtes
1857-61. Som Motiv benyttede han Kirken St. Fermo i Verona,
men disse norditalienske Bygninger fordre en Teknik i
Murstensfabrikationen, som den Gang var helt ukjendt her hjemme; H. tog
imidlertid trøstig fat, traf nogle flinke Ejere af mindre Teglværker
og opdrog dem til at lave gode Façadesten, Formsten og glasserede
Sten, og det tør siges, at hans Initiativ her har givet hele vor
Teglværksindustri et betydeligt Skub fremad. Ogsaa ved at anvende
en større Jærnkonstruktion i Bygningens Indre til Sikring mod Brandfare
gav han et følgerigt Exempel for Fremtiden. Den elegante,
yndefulde Façade med sin enkle Inddeling hører til Kjøbenhavns
nobleste Nybygninger, og den indre Ordning var for sin Tid fuldt
ud baade praktisk og arkitektonisk, hvorimod Nutidens Kæmpefordringer
til et Bibliotheks Anlæg ikke mere kunne tilfredsstilles derved.

Nu fulgte Arbejderne Slag i Slag. I Kjøbenhavn af monumentale
Bygninger: Studenterforeningen 1861-63, en fuldstændig
Omændring af en ældre Marinebygning; Hovedbanestationen i
Kjøbenhavn 1863-64 med sine elegante Hjørnetaarne og sin
imponerende Hal; Nationalbanken 1867-70, en smagfuld Overføring
af florentinske Renæssancemotiver paa nordiske Forhold og Bygningsæmner;
Botanisk Laboratorium 1890 og endelig Polyteknisk Læreanstalt
1888-92. Af private Bygninger: Fru Heibergs nydelige
Villa i Rosenvænget 1862, samme Aar Grøns Pakhus, en Murstensbygning,
som i Storhed, Simpelhed og harmoniske Forhold er
enestaaende i moderne dansk Bygningskunst; Grosserer Levins smagfulde
Ejendom paa Hjørnet af Havnegade og Tordenskjoldsgade
1866; Sukkerhuset Phønix’ Pakhus ved Knippelsbro 1869 og Bikubens
Bygning i Silkegade med den ejendommelige dekorative Gaard
1883-84. End videre adskillige mindre Sager som Fodstykket til
Frederik VII’s Statue, Indgangen til Ørstedsparken, forskjellige
Villaer osv. – Paa Landet og i Provinserne: Herregaardene
Selchausdal 1856, Enrum 1863, Gyldenholm 1864, Korsør Kirke 1869,
Diskontobanken i Aalborg 1874, Kysthospitalet paa Refsnæs 1874-75,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0389.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free