- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
385

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Herholdt, Johan Daniel, 1764-1836, Læge - Herholdt, Johan Daniel, f. 1818, Arkitekt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i det smukkeste Lys. I sine 1826 publicerede Dagbøger
over Sygdomstilfældet optræder han med den største
Aabenhed og Ærlighed, uden noget som helst Forsøg
paa at besmykke sin skæbnesvangre Fejltagelse. Han
viser sig nedbøjet af Sorg, ikke over sin egen
Ydmygelse, som han bærer med Værdighed, men over
den bitre Erfaring, han har gjort, at den Kvinde,
der som en lidende af den ædleste og mest ophøjede
Art havde været Gjenstand for hans dybe Veneration
og hans utrætteligste Bistand, kun var en forvorpen
Bedragerske.

H.s videnskabelige Prestige og hans Yndest som
Universitetslærer og Læge vare nu ogsaa alt for
grundfæstede til, at denne graverende Fejltagelse
skulde knække ham. I den følgende Tid hævdede han uden
ret kjendeligt Afbræk sin Avtoritet ved Universitetet
som overhovedet i Samfundet. 1828 blev han Etatsraad,
1829 Æresmedlem af det kgl. medicinske Selskab, 1833
fejrede han under store Æresbevisninger sit 50 Aars
Jubilæum efter sin Ankomst til Kjøbenhavn. 1833 blev
han paa ny valgt til Universitetets Rektor, og i de
i denne Egenskab holdte akademiske Taler hævdede han
med Kraft og Vægt Vigtigheden og Nødvendigheden
af en virkelig videnskabelig Medico-Kirurgi,
der skulde træde i Steden for den gamle, mere
haandværksmæssige Kirurgi, som det kirurgiske Akademi
væsentlig kun repræsenterede. I disse Taler gav han
tillige nye interessante Bidrag til Fædrelandets
Medicinalhistorie, hvilken han samtidig berigede
i større Omfang ved sammen med Mansa at udgive et
ret betydeligt Bind «Samlinger». Sit spillende Vid
og hele sin Aandslivlighed bevarede han usvækket,
lige til han ramtes af den Sygdom, for hvilken han
18. Febr. 1836 bukkede under. Oehlenschläger viede
ham et smukt Mindedigt med Tak «for din Kunst, din
Videnskab, dit Hjærte», og for «den aandrige lærde,
den skarpsindige Læge, det elskeligste Menneske»
rejstes ved Sammenskud af Disciple og Venner paa hans
Grav paa Assistens Kirkegaard et anseligt Monument.

Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Dagen 1836, Nr. 51.
Molbech, Vidensk. Selskabs Hist. S. 315 ff.
Dansk Konvers. Lex. V.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, 1, 564 ff.

Jul. Petersen.


Herholdt, Johan Daniel, 1818-1902, Arkitekt.
H.s Farbroder var ovennævnte Læge af samme Navn,
hans Fader var Regimentskirurg i Kjøbenhavn Johan
Frederik Wilhelm H. (f. i Aabenraa 21. Jan. 1778,
d. 18. Avg. 1834), hans Moder Cathrine Marie f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free