Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrik, holstensk Greve og (ikke anerkjendt) Hertug af Sønderjylland, 1397-1427
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Formynderskabet over H., og han blev sendt til Danmark for at
opdrages her. Da Drengen blev til Yngling, vare Vanskelighederne
endnu større; Erik af Pommern paastod, at Hertugdømmet var forbrudt;
H.s Morbroder Hertug Henrik af Brunsvig, der paa
Danehoffet i Nyborg 1413 var optraadt som Forsvarer for sin Søstersøn,
blev draget over paa Kongens Side, og denne forstod ogsaa at
vinde Hansestæderne ved i Lybek atter at hjælpe det aristokratiske
Raad til Magten. Forgjæves ansøgte den unge H. ydmyg
Kongen om Forleningen; Erik stillede som første Vilkaar, at
Schaumburgerne helt skulde opgive de Besiddelser nord for Ejderen,
som de sade inde med. I Sommeren 1417 lykkedes det endelig
Kongen at erobre Slesvig By; men dermed havde ogsaa Ulykken
kulmineret. Medens den unge H. med sin Moder sad fortvivlet
paa Rensborg og hvert Øjeblik ventede at høre Budskab om, at
Gottorp Slot havde overgivet sig til Kongen, var hans Farbroder
Henrik, udvalgt Biskop af Osnabruck, ilet til Hamborg; han vendte
nu tilbage med hamborgske Lejetropper, snart kom ogsaa flere
nordtyske Fyrster til Hjælp, og den største Fare var overstaaet.
Fra nu af traadte H. selv frem i første Række i den heftige Kamp
for sine og sine Brødres Rettigheder, især efter at Farbroderen var
død 1421, og den unge Fyrste var lige utrættelig, naar han mødte
de kongelige Tropper i Kampene rundt om i Sønderjylland, og
naar det gjaldt at imødegaa Kong Eriks juridiske Angreb. Vel
gik til sidst Kejser Sigismunds Dom (1424) Schaumburgerne imod,
skjønt H. selv var rejst til Ungarn for at føre sin Sag, men det
bragte ingen Ændring i de faktiske Forhold. Tvært imod forlode
nu Hansestæderne Kongens Parti; H. mødte i Lybek paa Hansedagen
og fremstillede den Fare, der truede Stæderne fra det forenede
Norden, mindede om, at Lybek og Holstenere ved Bornhøved
havde kunnet bryde den danske Overmagt. Saaledes fik
han den Glæde at se sig selv som Leder af en mægtig Koalition
imod Kong Erik, og i Foraaret 1427 indesluttede han Flensborg fra
Landsiden, medens en hanseatisk Flaade lagde sig i Fjorden og
spærrede al Tilførsel. Et Stormangreb var fastsat til Christi Himmelfarts
Dag; allerede Aftenen før begyndte dog de hamborgske
Lejetropper et forhastet Angreb, Hertugen selv kom til og blev i
Bygraven dødelig saaret (28. Maj). Den samtidige holstenske
Krønnikeskriver jamrer over hans tidlige Død og roser i de
stærkeste Ord hans Personlighed, hans Kyskhed og Maadehold, hans
Retfærdighed og Mod; hans Hustru, en brunsvigsk Prinsesse, skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
