- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
356

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henrichsen, Christian Severin, 1829-83, Højesteretsadvokat, Borgerrepræsentant, Legatstifter - Henrichsen, Henrik, f 1780, s. Hjelmstjerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

træde, blev Forsamlingens Formand, en Stilling, som han beklædte
lige til sin Død. Bølgerne gaa sjælden højt i Hovedstadens
kommunale Raad, saa at Formandens Opgave, for saa vidt den bestaar
i at lede og styre Forhandlingerne, ikke stiller store Krav til
Overlegenhed eller Aandsnærværelse, men Formandens Indflydelse paa
de kommunale Sagers Gang er meget betydelig, og det beror for
en væsentlig Del paa ham, om Forholdet mellem det direkte valgte
Led af Kommunalbestyrelsen og Magistraten skal føre til harmonisk
Samvirken eller til Tvist. H. var en udmærket Formand, rolig og
upartisk i sin Ledelse, og hans gode Indflydelse var umiskjendelig.
Andre offentlige Tillidshverv betroedes ham; 1873 blev han Medlem
af Landmandsbankens Bankraad og dets Formand, 1875 Medlem af
Direktionen for Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn.

Sit varigste Minde har han sat sig ved sin Virksomhed for
Oprettelsen af de Spannjerske Legater, hvis Formue udgjør o. 2 1/2
Mill. Kr. Skomagermester Spannjer, en Original, som fra en ringe
Begyndelse havde ved heldige Ejendomskjøb og Pengetransaktioner
samlet en betydelig Formue, blev i Avg. 1872 efter et uheldigt Fald
indlagt paa Kommunehospitalet; han sendte Bud efter H. for at
faa skrevet sit Testament, og det var den juridiske Raadgiver, som
foreslog ham de forskjellige veldædige Formaal, til hvilke Legatet
skulde anvendes. Testamentet underskreves 14. Avg., en Kodicil
tilføjedes 23., og 24. døde Testator. Uden H.s forstandige og
betænksomme Optræden vilde den store Formue være bleven splittet
til fjærne Slægtninge. Legatet, der under H.s Ledelse begyndte at
virke i Juni 1877, skjønt Fundatsen først udfærdigedes 10. Juli 1879,
vil efter de testamentariske Bestemmelser yderligere voxe i Tidens
Løb. H. og Hustru (Marie Charlotte Breede, f. Lund, Enke efter
Tømmermester B., f. 22. Dec. 1814, gift med H. 20. April 1862,
d. 9. Febr. 1887) have selv stiftet et betydeligt Legat «for Enker,
forladte Hustruer og ugifte Piger i Kjøbenhavn», hvis Kapital vil
stige til o. 290000 Kr., men hvis Fundats først efter nogle Rentenyderes
Død skal affattes af Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter.
Ogsaa ved Udarbejdelsen af Entreprenør N. Andersens Arbejderlegat,
der bestyres af Indenrigsministeriet, har H. medvirket. — H.
fik 1882, ved 25 Aars Jubilæet for Kjøbenhavns nye Kommunalforfatning,
Kommandørkorset. Efter en kort Sygdom døde han 22. Dec. 1883.

C. St. A. Bille.

Henrichsen, Henrik, d. 1780, s. Hjelmstjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free