Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hennings, Betty Mathilde, f. 1850, Skuespillerinde - Hennings, Simon, 1608-61, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1871 Agnete i «Elverhøj», Petrine i «Den eneste Fejl»; 1872 Antonie
i «Sparekassen», Amanda i «Amanda»; 1873 Zoë i «Kammeraterne»;
1874 Lotte i «Amors Genistreger»; 1875 Signe i «En Fallit»; 1876
Selma i «De unges Forbund», Jeanne i «Lady Tartuife»; 1877
Therese i «Ferréol», Eugenie i «Skikkelige Folk»; 1878 Diane de
Saintrailles i «Marquis de Villemer»; 1879 Antoinette i «Gnisten»,
Nora i «Et Dukkehjem»; 1880 Hero i «Stor Staahej for ingen Ting»,
Nanna Lindow i «Lindows Børn»; 1881 Cæcilie i «Umyndige i
Kjærlighed »; 1882 Suzanne i «Hvor man kjeder sig», Fru Thora
Barring i «Puppe og Sommerfugl». 1884 Karen Vahl i «En Skandale»,
Ophelia i «Hamlet»; 1885 Hedevig i «Vildanden», Claire i
«Fabrikanten», Karen i «Geografi og Kjærlighed»; 1886 Frøkenen
i «Tilfældigheder», den gamle Dame i «I Stiftelsen», Fru Laura
Friedemann i «Tre Par»; 1887 Prinsessen i «Der var en Gang –»;
1888 Beatrice i «Dante», Bodil i «Frøken Bodil og hendes Broder»;
1889 Grethe i «Broder Rus», Ingeborg i «Dronning Margareta»,
Grisola i «Pottemager Walter»; 1890 Fru Anna Hjelm i «Kong
Midas», Karen i «Det nye System »; 1891 Fru Hedda Tesmann i
«Hedda Gabler», Margarethe i «Faust»; 1892 Signe i «Hagbarth
og Signe», Emily i «Den kjære Familie», Maria Stuart i «Maria
Stuart»; 1893 Hilde Wangel i «Bygmester Solness», Regisse i «Svend
Dyrings Hus». – Fru H. har oftere givet Gjæsteforestillinger i Norge og Sverige.
Edgar Collin.
Hennings, Simon, 1608-61, Præst,
fødtes i Bergen, hvor Faderen, Ambrosius H., en Lybekker, var Præst ved den tyske
St. Mortens Kirke. 1627 drog han til Universitetet i Rostock, tog
her 1631 Magistergraden og blev 1632 kaldet som Kapellan til
St. Petri tyske Kirke i Kjøbenhavn. I denne Stilling vandt han
stor Yndest hos sin Menighed og skal ogsaa have været velset
ved Hove. Han siges at have været Hofprædikant hos den svenske
Enkedronning Maria Eleonora, medens hun opholdt sig her i
Landet, og han var Corfits Ulfeldts Skriftefader. Som saadan blev han
1651 indviklet i Dina Winhovers’ Sag (s. IV, 268), i det han bl. a.
mistænktes for at have døbt og begravet et Barn, som Dina havde
født, og som hun angav Ulfeldt at være Fader til. Paa Grund af
sin formløse og udfordrende Optræden under Processen samt paa
Grund af nogle ældre Ankeposter, som ved samme Lejlighed fremdroges,
blev han først suspenderet og derefter afsat fra sit Embede.
I Avg. 1651 forlod han Danmark og drog med sin Familie til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
