Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Henckel, Carl Frederik Theodor, 1801-53, Lithograf - Henckel, Ferdinand Frederik, 179,9-1855, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saa Kunstakademiet «med Fornøjelse» en Del af H. indsendte
Arbejder, og 1838-40 udstillede han lithografiske Arbejder, paa
Charlottenborg. I Troppesamlingen 1843 ved Liineburg blev et af ham
opfundet transportabelt lithografisk Etablissement til hurtig
Fremstilling i stort Antal af noget skrevet eller tegnet prøvet og erkjendt
for godt. 1848 deltog han som frivillig i den slesvigske Krig. 29. Juli
1853 afgik han ved Døden. 1827 havde han ægtet Maria Dorothea
Schmidt (døbt i Kjøbenhavn 18. Febr. 1805, d. 5. Marts 1853), Datter
af Møller Jens S. og Sophie Henriette f. Jacobi.
Erslew, Forf. Lex.
Weilbach, Konstnerlex.
C. Nyrop.
Henckel, Ferdinand Frederik, 1799-1855, Officer,
er født 7. April 1799 i Aalborg og Broder til ovennævnte Carl Fred.
Theodor H. Den unge H. fik, 14 Aar gammel, Sekondlieutenants
Udnævnelse i 3. jyske Infanteriregiment, blev her Premierlieutenant
1824, Kapitajn 1839 (Anciennitet fra 1835) og overgik ved
Hærreduktionen 1842, særdeles godt anbefalet til Forfremmelse, til
9. Linjebataillon, med hvilken Afdeling han i 1848 rykkede i
Felten. I Juni s. A. udnævntes han til Major og blev ansat ved
i. Linjebataillon, hvorfra han imidlertid afgik i Slutningen af Aaret
for at overtage Kommandoen over 1. Reservebataillon. I Spidsen
for denne Bataillon, som han i de 2 følgende Krigsaar førte ved
alle Lejligheder med den ham karakteriserende mandige Fasthed
og Ro, gjorde han sit Navn berømt og da fornemmelig i det sidste
Krigsaar i Slaget ved Isted under Katastrofen ved Øvre Stolk. Som
bekjendt blev her Hovedstyrken af den under Schleppegrell
fremrykkende 2. Division, hvis Avantgarde og venstre Flankedækning
gik mod Grydeskov og Vedelspang, uformodet angreben og til Dels
adsplittet af Insurgentbrigaden v. d. Horst. Divisionens berømte
Fører faldt under forgjæves Bestræbelser for at bringe Ligevægt i
Kampen til Veje; Forvirringen var ubeskrivelig. Da satte H., hvis
Bataillon stod bagest i Kolonnen, sig i Marche med Divisionens
Reserve. Den var kun ringe, og der blev tilraadet ham ikke at
sætte den paa Spil, men H. skal have afvist Raadet med de Ord:
«Vi vil Guds Død frem», og inden kort Tid havde han jaget den
over sit Held og over Situationen endnu uklare Fjende ud af Stolk,
samlet om sig største Delen af de splittede Afdelinger, tilbageerobret
de tabte Kanoner og gjort et stort Antal Fanger. Istedslaget var
efter denne stolte Bedrift faktisk vundet. Under den sidste Periode
af Felttoget 1850 blev H. med sin Bataillon afgivet til Hærens højre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
