Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hemmingsen, Niels, 1513-1600, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ligefrem Forfølgelse for sin Læres Skyld, finde vi en skarpere
Polemik anvendt af ham.
En egen Plads blandt H.s Skrifter indtager hans Naturret («De
lege naturæ»), der udkom 1562 og siden oftere. Fra den filosofiske
Ethiks Side har man anerkjendt dette Skrift som et betydningsfuldt
Arbejde, hvis Anthropologi udmærker sig ved «rige og dybt
indtrængende Betragtninger», og Retshistorikere nævne det som en af
det 16. Aarhundredes mærkeligste Frembringelser og give Forfatteren
en Plads i Naturrettens Historie som en af de Mænd, der paa en
værdig Maade have banet Vej for Hugo Grotius.
Da der i Slutningen af Christian III’s Tid opstod Lærestridigheder
i Nordtyskland, særlig angaaende den hellige Nadvere, og
da disse Stridigheder truede med at berøre Danmark, gave Forholdene
her Kongen Anledning til at forlange en klarende og beroligende
Udtalelse af Kjøbenhavns Universitet. Det blev overdraget
H. at forfatte en saadan. Dette skete 1557 i hans «Tavle om
Herrens Nadvere», en kortfattet Fremstilling af de afvigende
Opfattelser af dette Lærestykke med særlig Fremhævelse af den
lutherske Lære som den rigtige. Den blev underskreven af alle
Professorerne og kan i visse Maader betragtes som et Bekjendelsesskrift
for den danske Kirke. Her havde H. udtalt sig i Overensstemmelse
med den augsburgske Konfession, og 27. Sept. s. A. blev han
kreeret til Doktor i Theologien af Professor Johs. Machabæus
i Overværelse af Kong Christian III og dennes Svigersøn Kurfyrst
August af Sachsen samt mange andre høje Herrer.
Fra denne Tid af kan H. betragtes som Hovedet for Kjøbenhavns
Universitet. Ved en overordentlig Flid i sin Embedsvirksomhed
foregik han sine Medlærere med et lysende Exempel, og
intet akademisk Anliggende af nogen Vigtighed afgjordes uden hans
Samtykke. Han beklædte gjentagne Gange Rektorværdigheden, og
1572 beskikkedes han tillige til Universitetets Vicekansler. Efter
kongelig Befaling forfattede han 1569 de 25 Religionsartikler, som
enhver Udlænding, der tog Bolig her i Riget, skulde sværge paa,
og han var saaledes anden Gang den danske Kirkes Ordfører ved
Affattelsen af et vigtigt Bekendelsesskrift. – Med Hensyn til det
lærde Skolevæsen og Ungdomsdannelsen i det hele indtog H. en
ledende Stilling, som flere Skoleordninger og lignende Bestemmelser
fra hin Tid vise. Kort sagt, det var ikke ufortjent, at der tillagdes
ham Hædersnavnet «Danmarks almindelige Lærer»; thi ingen Mand
har i højere Grad end han paatrykt Aandslivet sit Præg her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
