Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heldvad (Helvad), Niels, 1564-1634, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udpræget reformert. Han havde i det hele taget let ved at støde an,
fordi han med sit udprægede humoristiske Anlæg vanskelig kunde
tømme sin Tunge. 1613-15 opholdt han sig i Svendborg, hvor
flere fynske Adelsfolk toge sig af ham og henledte Christian IV’s
Opmærksomhed paa ham. Da Kongen personlig havde lært ham
at kjende, udnævnte han ham til sin Kalendariograf, og H. tog
derefter Ophold i Kjøbenhavn, hvor han døde 23. Avg. 1634.
Kongen, der vistnok satte Pris paa hans satiriske Lune, tog
ham ofte med paa sine Rejser, og Kjøbenhavns Borgere, især
Renteskriverne, samledes ofte med ham om Aftenen paa Vinkjældere,
hvor de ved rigeligt Traktement lokkede hans sprudlende Vid frem.
Deres Hustruer, der ikke vare til at spøge med, hentede dem ud
paa Aftenen hjem fra deres Orgier, og der vankede da ofte
knubbede Ord, som især gik ud over H., der hævnede sig ved giftige
Udfald imod de onde Kvinder i sine Almanakker («Hvo der haver
en ond Kvinde, han gaa betiden tho Huus»), især i den for 1634.
Denne, der er dediceret til Renteskriverne, indeholder i Indledningen
en Undersøgelse om, hvorfra de onde Kvinder stamme. Indledningen
udkom 1667 særskilt under Titelen: «En lystig Traktat om St. Peders
trende Døtre», men den Gang kjendte vistnok ikke ret mange
Skriftets Forhistorie.
H. indtager en mærkelig Stilling i dansk Litteraturhistorie.
Han var en af sin Tids mest karakteristiske Skikkelser, og som
Folkeskribent har han haft stor Betydning. Man har med rette
betegnet ham som sin Tids Feuilletonist, og der var ikke noget af
det, der fremkom i hans Samtid af almen Betydning, f. Ex. en
Vandflod, et Jordskjælv, en Komet osv., uden at han udgav Flyveskrifter
derom, altid med en religiøs og moralsk Udlægning. I
44 Aar udgav han sine Almanakker med Prognostica og Skrivkalendere,
men blev dog i sit sidste Leveaar indskrænket i sin
Virksomhed ved et Kongebrev af 1634, der forbød Udgivelsen af
Spaakalendere. 1625 trykkedes der af hans Almanakker 60000 og
1629 alene i Hamborg 100000 Exemplarer. Med Hensyn til
Udbredelse staa hans asketiske Skrifter Almanakkerne nærmest. Hans
«Kong Davids Tøjhus» udgik 1623 i over 1000 Exemplarer og
udkom derefter senere i nye Oplag. Han nævnes ogsaa som Salmedigter,
Skuespildigter (en tysk Tragedie af ham blev ageret 1618)
og historisk Forfatter. Kirkehistorien, hvori han var godt hjemme,
har han beriget med Arbejder, som ogsaa fik Betydning for senere
Tider. Hans «Eleusinia sacra, Forklaring over vores Kirker og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
