Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optraadt i Litteraturen med en Oversættelse af Moses Mendelsohns
«Phædon». Nu udgav han en fri Oversættelse af Jean de Laveaux’
satiriske Fortælling «Eusebius eller, hvad Frugt man høster af Dyden
i vore Tider». Dette Arbejde tilstillede han Rahbek (der paa hin
Tid vel meget førte «Dyd» og atter «Dyd» i Pennen) med en
spydig Dedikation. Herover udspandt der sig en lille litterær
Bataille, hvorunder de unge Forfattere sagde hinanden en Del
Grovheder; men det hele blev dog uden videre Følger. Under de sig
nærmende politiske Brydninger fandt H. og Rahbek snart hinanden
som frisindede Mænd. Omtrent samtidig med «Eusebiusfejden»
udkom det første Nummer af «Rigsdalersedlens Hændelser». Ideen
til dette satiriske Tidsskrift, som udgaves med ubestemte Mellemrum,
har H. faaet fra den engelske Forfatter Johnston, men Stødet, som
angav dets Retning, er aabenbart kommet fra Riegels’ «Kjøbenhavns
Skilderi», der allerede 1786 havde taget sin Begyndelse, og hvori
Udgiveren med skaanselløs Bitterhed blottede Hovedstadens sociale
Brøst. Ogsaa disse vilde H. til Livs, men hans Stil og Maade at
polemisere paa have i meget et Fortrin for Riegels’. Mangt vil nu
forekomme os antikveret i disse Flyveblade; men Interesse ville de
altid beholde som Bidrag til Tidens Krønnike, og om, hvad H.
forstaar ved Satireskrivning, give de mere end én Oplysning. Naar
han saaledes siger: «En Satyricus maa sige den rene Sandhed,
intet laste uden Overbevisning, ikke rose af Frygt og aldrig laste
af Had, og naar han overbevises om et eller andet Sted at have
fejlet, da bør han være lige saa villig til at erkjende sin Fejl, som
han er haard i at forekaste andre deres. Paskvillanten derimod
siger aldrig Sandhed», – saa har H. aabenbart her villet udtale
«en litterær Trosbekjendelse, som han i det hele og væsentlige
kan siges aldrig at have svigtet». «Rigsdalersedlens Hændelser»
(2 Dele) sluttede med Udgangen af 1793.
Allerede 5 Aar forinden var H. optraadt som Skuespilforfatter
med Intrigestykket «Forvandlingerne» Æmnet er taget af en
Novelle af Cervantes og ikke heldig lokaliseret; ikke des mindre
gjorde Stykket Lykke og drev H. til fortsat Arbejde for Theatret.
Samme Aar, som «Forvandlingerne» opførtes (1788), skrev han
Karakterkomedien «Heckingborn»; men dette kan dog lige saa lidt
som det foregaaende kaldes et godt dramatisk Arbejde. Højere
end disse Stykker staar H.s Operaparodi «Holger Tyske» (1789),
der fremkaldte en hel Fejde i Litteraturen, hvorunder det længe
tilbageholdte Had mod den gjennem Enevældens Tider kun alt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
