- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
253

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Ludvig, 1760-1818, Rektor - Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Videnskabernes Selskabs danske Ordbog, men naaede næsten ikke
at faa udrettet noget. Af Arbejder i den klassiske Filologi har
han kun leveret nogle mindre Bidrag til den græske Lexikografi
(i et Program fra Odense 1815) og desuden danske Oversættelser
af en Del Skrifter af Lucian; disse have vel adskillige vellykkede
Steder, men i det hele taget er deres danske Sprogform dog ikke
meget tiltalende og blev ogsaa Gjenstand for Kritik paa hans egen
Tid. – Han ægtede 4. Maj 1790 Francisca Mathilde Hansen (f. i
Kjøbenhavn 11. Febr. 1770, d. i Odense 15. April 1836), Datter af
Kancelliraad, Brygger og Raadmand Jens H.

Erslew, Forf. Lex.
N. M. Petersen, Den elsk. Lit. Hist. V.
C. Molbech, Vidensk. Selsk. Hist. S. 395.

M. Cl Gertz.


Heiberg, Peter Andreas, 1758-1841, Publicist, Visedigter og Skuespilforfatter.
Hans Forældre vare Mag. Ludvig H., Rektor ved
Vordingborg lærde Skole, og Inger Margrethe f. Heiberg. H. fødtes
16. Nov. 1758 i Vordingborg. Da Faderen, som i høj Grad havde
gjort sig fortjent af Vordingborg Skoles Reorganisation, allerede
døde 31. Avg. 1760, flyttede Moderen med sine 2 Smaadrenge til
sin Fader, Præsten ved Vemmetofte Mag. Peder H. (d. 1775). Denne
var allerede bleven stokblind i sit 40. Aar, men var ikke desto
mindre en kraftig og virksom Mand. Allerede i Bedstefaderens
Præstebolig viste Dattersønnen Tegn paa det satiriske Lune, som
senere skulde udmærke ham. Trods alle smaa Skjælmsstykker samt
de Følger deraf, som ikke altid kunde undgaas, have sikkert H.s
Barndomsaar i Vemmetofte baade været frejdige og lykkelige. Men
alvorlige bleve Dagene, da Moderen flyttede tilbage til Vordingborg,
for at hendes Sønner kunde komme i Latinskolen der. 1774 blev
H. dimitteret og tog Aaret derpaa Examen philos. Herefter
opholdt han sig et godt Aars Tid hos sin Morbroder T. S. Heiberg,
der var Præst i Kirke-Saaby. Han maa have benyttet Tiden vel
her; thi allerede 1777 meldte han sig til den nylig indførte store
filologiske Examen og opgav endogsaa langt mere, end der fordredes
(fornemmelig i Græsk). Han klarede sig glimrende.

H. har aabenbart forment, at han nu «var noget», og med
Grund. Hvor meget maa det da ikke have saaret hans ærekjære
Hjærte endnu i de ældres Selskab at blive behandlet som en Dreng
eller et ubetydeligt, ungt Menneske. Stødt tilbage ved dette
Forhold fra de ældres Side har H. søgt andet Selskab, der muligvis
ikke altid var det bedste. Saa vidt vi kunne skjønne, har han for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0255.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free