Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heiberg, Johan Ludvig, 1791-1860, Digter og Æsthetiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Moders jævnlige Omgangsfæller Mænd som H. C. Ørsted –
med hvem han allerede inden Studenterexamen havde læst
Mathematik –, Weyse, Oehlenschläger, Professor F. G. Howitz og de
adelige svenske Bekjendtskabet som søgte Gyllembourg, naar de
gjæstede Kjøbenhavn; med en af disse svenske Familier, Grev
Taubes, gjorde han i Efteraaret 1812 sin første Udenlandsrejse til
Stockholm og indførtes i den svenske Hovedstads mest exklusive
Kredse. Da han efter 3 Maaneders Fraværelse kom tilbage, blev
han Gjæst hos den rige Handelsherre Konferensraad Brun og hans
skjønlitterære Hustru, Frederikke f. Münter, hvor han traf Prinser og
Diplomater, Digtere, Videnskabsmænd – og den yndige,
højtbegavede Datter Adelaide eller Ida, den senere Grevinde Bombelles
(II, 491), der aflokkede ham som de andre Poeter ridderlige
Kjærlighedsstanzer. Baade her og hos sin Moder kunde han
afvexlende – naturligvis aldrig samtidig – træffe Baggesen og
Oehlenschläger i den Konflikttid, der satte den litterære Verden i
saa voldsom en Bevægelse, at den næsten lignede en Borgerkrig.
Skjønt der tidlig blev lagt Mærke og taget Hensyn til H. som
Forfatter, undgik han dog at sværge til noget af de stridende
Partiers Fane, og han fremhæver det mange Aar senere som en
for den unge Alder ikke ganske sædvanlig bon sens, at han, trods
alle Opfordringer, forstod at holde sig uden for en Kamp, «der –
uagtet de vigtige og til Dels gavnlige Frugter, den har baaret –
dog blev ført med en Fanatisme, der ikke undlod at prostituere
mere eller mindre enhver, som var saa uheldig at blive reven ind
i dens Hvirvel».
Begge de Digtere, der delte deres Samtid i to stridende Lejre,
enedes tidlig om at hylde den unge H. som en løfterig Mulighed
i Digtningens Rige. Begejstret over en Sonnet, som H. – «l’enfant»,
som han kaldtes i det Brunske Hus – havde skrevet til Fru Frederikke,
spaaede Baggesen, at denne Digteryngling «med spæde Vingeskud,
lig dem paa Skuldrene af Amors Brud», en Gang skulde hæve sig paa
fuldvoxne Vinger til Sangens Top og derfra, «Fremtids Genius i
Upartiskhed lig, – sangdømme den i Live førte Krig imellem
Baggesen og Oehlenschläger». Den sidstnævnte Digter hyldede
i Anledning af «Marionettheatret» den unge Forfatter som den, der
var «til Kunstner og til Digter baaren», fordi han «fulgte tro
Naturen og dens Røst».
Titelen «Marionettheater» for H.s første Bog havde i Følge
Fortalen «især til Hensigt at stemme Læseren til det barnlige Sind»,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
