Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hegelund, Peder Jensen, 1542-1614, Biskop og Forfatter - Heger, Elisabeth Frederikke Margrethe, s. Holst - Heger, Ellen (kaldet Eline) Marie, 1774-1842, Skuespillerinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemspil «Calumnia» er en Monolog, som var bestemt til at fremsiges
mellem to af Stykkets Scener. Den skildrer Bagtalelsens Last, dens
Arbejdsmaade, Virkninger osv., ofte dog paa en temmelig kunstlet
Maade og i hvert Fald i en uhyre trættende Bredde. Som
Sprogmindesmærke har dog «Calumnia» næppe mindre Interesse end
«Susanna» selv, og Mellemspillet har det Fortrin for «Susanna»,
at det er originalt. – H. nævnes endnu som Forfatter til eller
Bearbejder af flere andre Skuespil, men det er maaske tvivlsomt,
om Angivelsen er rigtig.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. III, 153 ff.
Thorup, Histor. Efterr. om Ribe Cathedralskole S. 79 ff.
Kinch, Ribe Bys Hist. og Beskriv. II, 203 ff.
P. H.s Susanna og Calumnia, udg. af S. Birket Smith, 1888-90, Indledn.
S. Birket Smith.
Heger, Elisabeth Frederikke Margrethe, s. Holst.
Heger, Ellen (kaldet Eline) Marie, 1774-1842, Skuespillerinde.
Blandt de talrige Skuespillerinder, som fra det kgl. Theaters
Danseskole ere gaaede over til Skuespillet, spiller Marie H., f. Smidth,
en fremtrædende Rolle. Hun var født 13. Dec. 1774 i Kjøbenhavn,
hvor Faderen var Kobbersmed, kom som Barn paa Danseskolen
og medvirkede i nogle Aar i Balletten, indtil hun 26. Nov. 1793
debuterede som Lucette i Skuespillet «Den gode Moder». Den
unge Pige havde mange Betingelser for at gjøre Lykke. Hun var
en ægte Type paa den nordiske Kvinde, slank, lyshaaret med et
rent, mildt Udtryk og et sværmerisk, lidt vemodigt Blik i det
ædeltformede, indtagende Ansigt. Hendes Talestemme var ikke
ganske egal i de forskjellige Registre og kunde navnlig til sine
Tider faa en dyb Altklang, hvortil Øret først maatte vænne sig;
men med denne Stemme var hun i Stand til at tolke den stille,
forsagende Kjærlighed, og over hendes Diktion kunde der hvile en
elegisk Stemning blandet med den dybeste Længsel, der gjorde et
mægtigt Indtryk paa Tilhørerne. Hun maatte helst spille Roller,
der passede til hendes Personlighed, og i hvilke den bly Undseelse,
det elskelige Sværmeri og den blide Melankoli udgjorde Understrømmen;
i klar Bevidsthed om sine Evners Begrænsning valgte
hun da ogsaa helst disse Roller, over hvilke hun ved Hjælp af sin
levende Fantasi og sit dybe Følelsesliv forstod at brede et betagende
poetisk Skjær. Hendes Debutrolle var for ubetydelig til at kunne
vække videre Opsigt, men næppe havde hun 20. Dec. 1793 som
anden Debut spillet Titelrollen i «Emilia Galotti», før det stod
klart for alle, at der i hende var vundet en stor Kraft for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
