Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Heegaard, Poul Sophus Vilhelm, 1835-84, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
exakt, et Indtryk, der skærpedes ved hans hyppige – tit rigtignok
temmelig lyriske – Brug af mathematiske Formler og Beregninger.
Muligvis har H. – der selv i en længere Aarrække med Iver
dyrkede Mathematikken – oprindelig søgt til Herbart for her at
faa sin Trang til Klarhed og Nøjagtighed tilfredsstillet. I saa Fald
fandt han imidlertid ikke, hvad han søgte, og han sluttede sin
Disputats med at udtale, at «Herbart med al sin Aandsstatik og
Aandsmekanik mangler Aand i højere Betydning; thi Aanden lader
sig hverken gribe i «statisk» eller «mekanisk» Form; den er
Fornuftens og Ideens udviklede Enhed».
Med disse Ord melder han sig som en Tilhænger af Rasmus
Nielsen, og som saadan udgav han 1866 et større Værk: «Indledning
til den rationelle Ethik». Særkjendet for denne som allerede
for den forrige Bog er den ærlige Stræben efter Klarhed og
Entydighed i Udtrykket, som før eller senere maatte føre ham til at
bryde med den spekulative Methode, og allerede det følgende Aar
indtraf dette Brud, i det han efter sin Hjemkomst fra en Udenlandsrejse
udgav det klare og skarpe lille Skrift: «Professor R. Nielsens
Lære om Tro og Viden». Han har her opdaget Grundskaden
i den spekulative Filosofi: den upaalidelige, rent subjektive Methode.
«Saa vist» – siger han (S. 97) - «som jeg ubetinget skal respektere
Grunde, saa vist vil jeg intet respektere uden Grunde.
Meningstilkjendegivelser, Avtoritetsdomme o. dsl. anser jeg i en videnskabelig
Undersøgelse for intetsigende og – komiske.» Bruddet var resolut og
fuldstændigt; men det havde kostet ham baade Smerte og Selvovervindelse,
og han vedblev bestandig at bevare varm Hengivenhed
for sin gamle Lærer.
Det var altsaa en helt ny Methode, der skulde indføres, hvor
Grunde vare alt og Meningstilkendegivelser intet, og som et Bidrag
til at kalde Interessen for denne Forskjel tilbage i Filosofien udgav
H. i Aaret 1871 en kort Fremstilling af «Den formelle Logik».
Aaret i Forvejen var han bleven ansat som Docent i Filosofi ved
Universitetet, og han lagde nu sin lille Bog til Grund for en Række
Forelæsninger over formel Logik, hvorved denne Disciplin, der under
den spekulative Periode havde fristet en kummerlig Tilværelse i
Krogen, atter blev trukket frem og kom til sin velfortjente Ret.
Omtrent samtidig begyndte han ogsaa en Række Forelæsninger
over ældre filosofiske Systemers Erkjendelseslære, et Æmne, ved
hvilket Spørgsmaalet om Methoden ligeledes spillede en vigtig
Rolle. Ved Brøchners Død (1875) blev H. hans Efterfølger som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
