- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
178

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haxthausen, Frederik Gottschalck (kaldt den yngre), 1750-1825, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1802 fik han Generalmajors Navn og Rang samt i Forbindelse
med de ovfr. nævnte Embeder Chefsposten for det norske militære
Institut og Aaret efter tillige Posten som Generalkrigskommissær
for den norske Søetat. Samtidig var han af de forskjellige norske
Generaler sønden- og nordenijælds en søgt og skattet Raadgiver,
ogsaa i Sager, der laa uden for hans egentlige Virkefelt, og hans
Navn vil findes knyttet til de fleste af de Foranstaltninger, der
ved Aarhundredets Begyndelse bleve trufne til Norges Forsvar. H.s
ualmindelige Dygtighed var anerkjendt af alle, men hans
Omsiggriben og den store Lykke, han gjorde, skaffede ham, som
naturligt var, talrige Misundere, fornemmelig i Norge, og paa hans
Karakter kastedes der stærk Skygge, der vedblev at følge ham,
saa længe han stod i den dansk-norske Statstjeneste Enkelte
vægtige Vidnesbyrd gaa dog i absolut modsat Retning, og 1802 udtaler
en Privatmand sig bl. a. saaledes om ham: «H. er ej alene et
sjældent Geni, men har tillige Flid, Redelighed og Glæde ved at
virke til sine Medmenneskers Held, hvortil hans Post giver ham
saare megen Anledning.»

Den overordentlige Anerkjendelse, som de norske Statsmyndigheder
lode H. blive til Del, bestemte Kronprinsregenten til 1803 at
kalde ham til Danmark for at overtage Styrelsen af Feltkommissariatet
for den danske Hær, hvoraf en stor Del dette Aar
koncentreredes i Holsten og Slesvig og ligeledes her var samlet i
Aarene 1805-7. H. beholdt desuagtet sine norske Embeder, der
1806 forøgedes med Posten som Kommandant ad interim paa Akershus.
1809 blev han i. Deputeret i det norske Kollegium, s. A.
Kommandør af Danebrog og 1810 Deputeret i det danske General-Kommissariatskollegium,
hvorunder Feltkommissariatet henlagdes for
derefter strax atter at udskilles og gaa ind under Generalkvartermesterstaben
under Navn af Bureau for den danske Armés Forplejning.
Denne Foranstaltning, hvortil de intimere Grunde ikke
kjendes, var en Antydning af, at H.s Rolle i Danmark var
udspillet, og virkelig begik man den Fejl at lade denne
finansieladministrative Kapacitet, man saa haardelig kunde have behov,
vende tilbage til Norge. Han betragtedes her, hvor han efter
Prins Frederik af Hessens Udsagn ikke ventedes med Glæde, og
hvor mange talte ondt om ham, som værende falden i Unaade,
og af et karakteristisk Brev fra ham til Frederik VI, i hvilket han
i Begyndelsen af 1811 takker for sin Udnævnelse til Storkors af
Danebrog, skjønner man ogsaa, at han i sit inderste tager sig sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free