- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / VII. Bind. I. Hansen - Holmsted /
165

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hausmann, Frederik Ferdinand, 1693-1757, Officer - v. Haven, Elias Christian, 1754-1813, Præst, Numismatiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

8 Aar gammel blev han udnævnt til Fændrik ved Prins Christians
Regiment, og efter at have tilbragt et Aars Tid paa det kgl.
ridderlige Akademi blev han 1710 Kapitajn ved Cicignons gevorbne
Regiment. Han deltog som saadan i Krigen i Norge og særlig i
Forsvaret af Frederikshald 1718. 1719 blev han Kompagnichef ved
Grenaderkorpset i Kjøbenhavn og Aaret efter Oberstlieutenant ved
Akershuses Regiment. Hans Avancement var hidtil gaaet meget
hurtig, men fra nu af spores det, at hans Fader og hans høje
Beskyttere vare døde. 1732 blev han Oberst og Chef for Regimentet
i Christiania, hvor Hausmannsgade er opkaldt efter ham. 1745 blev
han Generalmajor med Anciennitet fra 1742, og 1748 fik han sin
Afsked, efter at han 5 Dage før – 12. April – var blevet udnævnt til
Generallieutenant. Aaret efter blev han Ridder af Danebrog. Han
døde i Christiania 21. Marts 1757 som sidste Mand af sin Slægt,
i det hans Ægteskab (29. Dec. 1721) med Hedevig Cathrine f.
Werenskjold (f. 24. Okt. 1702 d. 14. Dec. 1749) var barnløst. Hun
var en Datter af Konferensraad Niels W. og Elisabeth f. de Tonsberg.
H., der var Medejer af Ejdsfos Jærnværk og i det hele taget en
velhavende Mand, efterlod sig Legater til Christiania Fattigstiftelser.

P. F. Rist.


v. Haven, Elias Christian, 1754-1813, Præst, Numismatiker,
var Søn af nedennævnte Professor Peder v. H. og blev født i Sorø
28. Juni 1754, Student fra Kjøge 1771, Alumnus paa Elers’ Kollegium,
rejste senere til Kiel og Gøttingen paa det Vinstrup-Resenske
Stipendium, hvortil han, som hørende til Familien, var berettiget, tog
Magistergraden 1783, var en Tid lang beskæftiget med Ordningen
og Beskrivelsen af en Del af Grev Otto Thotts efterladte Bibliothek,
men opgav dette Arbejde for at beskrive Grevens Samling af Mønter
fra Oldtiden, Middelalderen og den nyere Tid samt af Medailler,
hvilken Katalog udkom paa Latin i 2 Dele 1789-90. Afbrydelsen af
Arbejdet paa Katalogen over Thotts Bibliothek førte til en Strid med
Tilsynsmanden ved dette, Universitetsbibliothekar Elert (IV, 491),
og der udkom fra begge Sider flere Stridsskrifter, affattede i en
temmelig hvas Form med gjensidige Beskyldninger for Uhøflighed,
v. H., der 1790-91 udgav en Udsigt over den gamle Kunsthistorie,
blev 1794 Præst i Bording og 1798 i Odden, hvor han døde 9. Avg.
1813. 13. Avg. 1800 ægtede han Marie Elisabeth Lunn (d. 1860),
Datter af Kapitajn Matth. Hansen L.

Nyerup, Lit. Lex.
C. F. Nielsen, Geistligheden i Oddens Pastorat S. 50 ff.

P. Brock.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:28:56 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/7/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free