Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hauge, Hans Nielsen, 1771-1824, Lægprædikant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Husholderske Maren Boes testamenterede ham 1000 Rdl., der snart
skulde komme ham til gode ved hans Kjøbmandsskab. Underligt
synes det, at han netop nu paa dette Sted fandt Tiden belejlig til
at udgive sit skarpe, polemiske Skrift: «De enfoldiges Lære og
afmægtiges Styrke» med haarde Udfald mod Præsterne.
Han rejste nord over, og efter 7 Ugers Fængsel i Throndhjem
1799 blev han sendt til sit Fødested, hvorfra han Vaaren 1800 drog
til Kjøbenhavn for at forklare sit Forhold for Regeringen – hvad
han dog ikke gjorde – og foranstalte nye Oplag af sine Bøger.
At de alle vare udsolgte, vidner om den Magt, Bevægelsen havde
faaet i Norge. I Kjøbenhavn beskæftigede han 3 Bogtrykkerier og
arbejdede selv med. Om Høsten 1800 drog han tilbage. Vildfarelser
havde indsneget sig hos hans Venner paa Hedemarken, hvor man
forlod sit jordiske Arbejde for at gaa ud paa Omvendelsesrejser,
og i Hallingdal, hvor man forkyndte Dommens Dag som nær
forestaaende. Paa det første Sted var H. ganske vist bleven misforstaaet,
men han havde givet et farligt Exempel og tillige opmuntret
en og anden, som han ansaa særlig udrustet, til at følge det. H.
fik snart stillet Forvirringen, men blev selv arresteret i Hallingdal
1801. Da han slap ud, drog han i Marts 1801 til Bergen.
Her er et Vendepunkt i H.s Liv, i det han Sommeren 1801
tog Borgerskab som Kjøbmand i Bergen. Han følte som en
praktisk Natur Trang til et timeligt Gjøremaal ved Siden af det
aandelige, antog det ogsaa gavnligt for Guds Riges Sag, at Samfundet
mellem hans Venner kunde styrkes ogsaa i ydre Henseende. Hertil vare
Fabrikanlæg, Landejendomme og Handelsforetagender tjenlige.
Fra 1800 havde H. overvejet Planen til et Formuesfællesskab i den
Tanke, at Brødre og Søstre i Christo maatte kunne være fælles om
jordiske Ting. Han vilde ikke opgive Ejendomsretten – navnlig
for Jordbrugere –, men han mente bl. a., at formuende Folk heller
burde overlade sin Ejendom til kristeligt Brug end til daarlige
Arvinger. Det er karakteristisk for H., at han altid lagde liden Vægt
paa de naturlige Forhold i Menneskelivet. Hans Tanker bleve her
mere og mere uklare, og han opgav sine Planer om Formuesfællesskab.
Tiderne vare gode, og Vennerne havde Tillid til hverandre,
saa Virksomheden tog Opsving. I kort Tid havde han lagt sig til
Hus, 4 Fartøjer i indenrigsk Fart og en Brig til Middelhavsfart.
Handelen lod han for det meste bestyre ved andre. Selv rejste
han allerede om Høsten 1801 til Throndhjem. Rejserne gik nu
nord over, i det han førte Korn m. m. op i sine Fartøjer, der vendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
